Investorer dumpede aktien i det amerikanske softwarefirma Palantir, der satser stort på kunstig intelligens, i det amerikanske eftermarked. Det er på trods af, at selskabet slog forventningerne.

Aktien faldt over 8 pct., efter selskabet kom med nyt regnskab. Det har ellers været populært blandt investorer, fordi dets AI-platform er vigtig for væksten – især i samarbejde med regeringer og virksomheder.

Omsætningen steg ifølge CNBC med 39 pct. sammenlignet med samme periode sidste år og landede på 884 mio. dollar. Det er mere, end analytikerne i de store børshuse på Wall Street havde regnet med. De havde kun forventet en omsætning på 863 mio. dollar.

Palantir tjente 214 mio. dollar i overskud i dette kvartal. Det er næsten dobbelt så meget som samme kvartal sidste år, hvor de tjente 105,5 mio. dollar. Hvis man ser på, hvor meget det svarer til per aktie, så steg det fra 4 cent til 8 cent per aktie.

Palantir har hævet sin forventning til årets samlede omsætning, som nu ventes at ende mellem 3,89 og 3,90 mia. dollar.

På trods af de gode nyheder er nogle investorer bekymrede for, om væksten kan fortsætte, og derfor faldt Palantir-aktien 8,3 pct.

Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.

Læs også: Strateg om Novo Nordisk, Rheinmetall, Leonardo og Kongsberg: 'Det bliver 24 timer med høj puls hos danske investorer'

Læs også: C25-topchef stopper med øjeblikkelig virkning