20. januar indtager Donald Trump Det Hvide Hus som USAs 47. præsident, og det kan få vidtrækkende konsekvenser for den amerikanske økonomi.
Trump har blandt andet annonceret massive skattelettelser, tårnhøje toldmure og massedeportationer af flere millioner illegale immigranter, som i dag udgør en ikke ubetydelig del af arbejdskraften i det amerikanske landbrug.
Euroinvestor og B.T. har allieret sig med analysechef i CEPOS Otto Brøns-Petersen, som her dissekerer, hvordan Trumps økonomiske politik kan forandre USA de kommende fire år.
Skattelettelser
Donald Trump har under sin kampagne annonceret, at han vil nedsætte den føderale selskabsskat fra 21 procent til 15 procent. Til sammenligning er selskabsskatten i Danmark 22 procent.
Oven i den føderale selskabsskat har flere delstater deres egen selskabsskat, som skal lægges oven i den føderale.
Hvis det lykkes Trump at få sit forslag vedtaget i Kongressen, vil det have flere effekter, påpeger Otto Brøns-Petersen.
»Lavere selskabsskat betyder lavere beskatning af afkast på investeringer, og det betyder, at der vil blive investeret mere. Så kommer der mere kapital i forhold til arbejdskraft, og det betyder højere lønninger til de amerikanere, der er i job,« siger han.
Den almindelige amerikaner vil altså blive rigere som følge af selskabsskattelserne, ligesom skattelettelserne – i hvert fald i starten – vil skabe flere job.
Også aktionærer i selskaberne vil blive rigere, da de umiddelbart vil få et større afkast på deres investering.
Trump har også signaleret, at han vil sænke indkomstskatterne. Her har han dog ikke været så klar i mælet, men forudsat, at der er tale om de føderale indkomstskatter, vil skattelettelserne tilfalde de høje indkomster.
»Det vil skabe noget mere dynamik i amerikansk økonomi, men vi savner at se nogle mere præcise udmeldinger om, hvad Trump vil med indkomstskatterne.«
Selskabsskattelettelser og lettelser i de føderale indkomstskatter vil ifølge Otto Brøns- Petersen øge den økonomiske ulighed i USA.
»Det skyldes især gevinsterne på aktier, som typisk ligger hos de højere indkomster. De højere lønninger kommer alle beskæftigede til gode, mens amerikanerne uden for arbejdsmarkedet kan få mindre gavn af væksten.«
Udvisning af illegale immigranter
Donald Trump har gjort det meget klart, at han både vil sætte en effektiv stopper for den massive, illegale indvandring til USA og samtidig sætte gang i en historisk deportation af flere millioner illegale immigranter, som allerede er i USA.
Det kan ifølge Otto Brøns-Petersen få mærkbare konsekvenser for amerikansk økonomi. Ikke mindst i landbruget, hvor illegale immigranter udgør en ikke ubetydelig del af arbejdskraften, når der for eksempel skal plukkes tomater, agurker og jordbær.
»Det vil få priserne på den slags landbrugsprodukter til at stige. Samtidig kan det være, at den amerikanske landmand, der i dag dyrker jordbær eller tomater, må lukke, fordi han simpelthen ikke vil være i stand til at betale en løn, der kan tiltrække anden arbejdskraft, »siger han og tilføjer:
»Det vil ramme dele af landbruget hårdt og få en negativ effekt på amerikansk økonomi. Det vil også øge forbrugerpriserne og dermed gøre det dyrere at fylde indkøbskurven. Der vil også være serviceydelser, der bliver dyrere, for eksempel restaurantbesøg.«
Det forudsætter dog, at Trump kommer igennem med udvisninger i stor skala, og det er ikke sikkert, at det kommer til at ske, påpeger Otto Brøns-Petersen.
Straftold og handelskrig
‘Told’ er blandt Donald Trumps yndlingsord, bemærker Otto Brøns-Petersen. Donald Trump har under valgkampen lagt op til at indføre tårnhøj straftold på især kinesiske, men også europæiske varer.
Umiddelbart har det været et budskab, som mange i arbejderklassen har taget godt imod. Trumps fortælling er nemlig, at toldmurene skal beskytte amerikanske arbejdspladser.
»Virkeligheden er bare en anden,« siger Otto Brøns-Petersen og fortsætter:
»Det vil nemlig først og fremmest ramme amerikanerne selv. Priserne på importerede varer bliver højere, og det vil også være tilfældet for amerikansk producerede varer, som er lavet med delkomponenter fra for eksempel Kina. Amerikanernes købekraft vil blive lavere.«
Samtidig vil en decideret handelskrig med Kina og EU have negativ effekt på væksten i USA.
»Så man må håbe for amerikanerne og alle os andre, at Trump ikke gør alvor af den del af sin politik. Man må håbe, at han får nogle rådgivere, der kan overbevise ham om, at det er en dårlig plan. Det bedste der kan ske er, at Trumps meget hårde retorik og trusler over for Kina kan medføre, at man får forhandlet nogle toldsatser ned. Men det tror jeg desværre ikke bliver tilfældet.«
Klimapolitik er også økonomisk politik
Donald Trump har ikke lagt skjul på, at han vil trække USA ud af Paris-aftalen hurtigst muligt, og Trumps klimaskeptiske tilgang kan få direkte indflydelse på den enorme Inflation Reduction Act-pakke, som Joe Biden indførte for at støtte den grønne omstilling, herunder elbiler og varmepumper.
»Trump har sagt, at han vil afvikle den pakke. Men der vil være erhvervsinteresser, der sætter sig imod, så spørgsmålet er, hvor meget han får igennem,« siger Otto Brøns-Petersen.
Trump vil ifølge Otto Brøns-Petersen sandsynligvis deregulere olie- og gassektoren, så det eksempelvis bliver lettere at opnå tilladelse til at bore efter olie i naturfølsomme områder.
»Men meget af den grønne politik ligger ude i delstaterne. Hvis Californien var et selvstændigt land, ville det være et af de lande i verden med de grønneste ambitioner. Så der vil fortsat blive sat solceller og vindmøller op i USA.«
Budgetunderskud
7.500 milliarder dollar. Så stort vil det amerikanske budgetunderskud være frem mod 2035 med Trump som præsident.
»Det er meget bekymrende,« lyder det fra Otto Brøns-Petersen, som fortsætter:
»Det er et uhørt højt niveau, og på sigt kan det bringe USAs økonomi ind i en uholdbar situation gældsmæssigt. I første omgang smitter det af på renterne, som bliver højere, end de ellers ville have været.«
Trump – og før ham Biden – skubber en gevaldig regning foran sig, som senere generationer skal samle op.
»På et tidspunkt bliver amerikanerne nødt til at tage skeen i den anden hånd og nedbringe gælden og reformere deres økonomi.«
Regnebrættet gøres op
Det helt store spørgsmål er, om Donald Trump om fire år efterlader sig et rigere og bedre USA, end han nu overtager?
»Det er vanskeligt at sige,« betoner Otto Brøns-Petersen:
»For meget afhænger af, hvor voldsom hans toldpolitik ender med at blive. Hvis den bliver voldsom, vil det gøre USA – og også os andre – fattigere.«
Hvem er de store vindere på markederne efter Donald Trumps valgsejr? Og hvem er taberne? Og står hundredetusinder af danskere over for en decideret rentefest? Det ser redaktionschef på euroinvestor.dk Thomas Ambrosius nærmere på i den seneste udgave af B.T.s podcast Spar Kassen.
Lyt med på Spotify, Apple Podcast eller herunder:
