Nøgletal fra både europæisk og amerikansk økonomi er væltet ned som et sandt skybrud onsdag formiddag og eftermiddag.
Først kom der nye beskæftigelsestal og væksttal fra Europas største økonomi, Tyskland. Så fulgte væksttal for hele eurozonen. Dernæst en frisk jobrapport fra USA og nye væksttal fra USA. Derpå fulgte tyske inflationstal for oktober. For bare at nævne nogle af de vigtigste nøgletal.
Nu kan regnebrættet gøres op, ikke mindst for de mange danske boligejere, der med tilbageholdt åndedræt venter på, at boligrenterne sættes ned.
Lad os starte med konklusionerne:
- Mit bedste bud er, at Den Europæiske Centralbank (ECB) til sit næste rentemøde i december sænker renten med 0,25 procentpoint og dermed sender den ledende rente ned på 3,0 procent. I grove træk vil renten på de helt korte, variabelt forrentede realkreditlån med navne som F-kort og Kort Rente følge med ned til gavn for de mange Kort Rente-lånere, der skal have fornyet deres rente til januar.
- Omvendt mener jeg ikke, at renten på det toneangivende 30-årige, fastforrentede realkreditlån, der i dag har en kuponrente på fire procent, har udsigt til at komme ned foreløbig.
Og hvordan når jeg så frem til disse to konklusioner?
Vi tager de korte renter, som er tæt koblet til ECBs ledende rente, først:
Her gælder den simple logik, at jo højere inflationen er, desto højere vil ECB sætte renten for at banke inflationen ned, da en høj rente gør det dyrere for både virksomheder og borgere at låne penge til investeringer og forbrug, og dermed vil en høj rente trække fart ud af økonomien.
Omvendt gælder det, at jo lavere væksten er i eurozonen, desto mere vil ECB sætte renten ned for at booste vækst og beskæftigelse, da en lav rente gør det billigere at låne for virksomheder og borgere.
Det er i det lys, vi skal se på onsdagens kaskade af nøgletal.
Beskæftigelsen i Tyskland faldt med 18.000 personer i september, og samtidig viste reviderede beskæftigelsestal, at beskæftigelsen hos vores store nabo i syd nu er faldet fire måneder i træk. Det taler isoleret set for at sænke renten.
På den anden side voksede tysk økonomi i tredje kvartal i år en anelse mere, end markedet forventede. Tysklands BNP steg med 0,2 procent mod markedets forventning om en stigning på 0,1 procent. Det er langtfra en prangende vækst, men dog vækst.
Tysk økonomi har det stadig svært, ikke mindst den store og vigtige bilindustri, som er alvorligt udfordret af, at Kina oversvømmer deres eget enorme hjemmemarked og Europa med statsstøttede elbiler. Det gør ondt på Tyskland, som historisk har været hele Europas vækstmotor.
Den tyske servicesektor klarer sig imidlertid bedre og forventer vækst, og de tyske forbrugere har fået store lønstigninger. Det er godt for efterspørgslen på varer og tjenester og er med til at holde tysk vækst over nulpunktet, men de høje lønstigninger er skidt for inflationsudviklingen i Tyskland.
Den tyske inflation steg nemlig til 2,4 procent i oktober fra 1,8 procent i september. Det tyder desværre på, at inflationsspøgelset fortsat ikke er manet i jorden, selvom Den Europæiske Centralbank fortsat har en restriktiv pengepolitik med en rente på 3,25 procent, som trækker fart ud af eurozonens økonomi. Det taler isoleret set for, at ECB skal være lidt forsigtig med at sænke renten for meget og for hurtigt.
Samtidig steg væksten i tredje kvartal mere i eurozonen end ventet. Tredje kvartal bød nemlig på en økonomisk vækst på fornuftige 0,4 procent trukket op af især Spanien, som kan juble over en fantastisk udvikling i turismen. På forhånd var der ventet en vækst på 0,2 procent i eurozonen.
Frem mod onsdagens kaskade af nøgletal indregnede investorerne på markedet 40 procents sandsynlighed for, at ECB-chef Christine Lagarde vil levere en dobbelt rentesænkning på rentemødet til december, og flere medlemmer af ECBs magtfulde styrelsesråd havde luftet tanker om det samme.
Men i kølvandet på onsdagens mange nøgletal, er investorerne blevet noget mere forsigtige og indregner nu kun cirka 25 procents sandsynlighed for, at Christine Lagarde disker op med en dobbelt rentesænkning på 0,50 procentpoint til december.
Konsensus i markedet er lige nu, at ECB nøjes med at sænke renten med 0,25 procentpoint til december.
Den analyse tilslutter jeg mig, da Lagarde og Co. med en rentesænkning på 0,25 procentpoint vil balancere sit mandat om både at sikre en lav og stabil inflation på omkring to procent og samtidig stimulere væksten en smule uden at puste for meget til inflationen.
ECB har allerede sænket renten tre gange i år, og med en rentesænkning på 0,25 procent til december vil ECBs styringsrente være nede i 3,0 procent mod toppen på fire procent.
Det får alle boligejere med F-kort-lån og Kort Rente-lån glæde af til januar, hvor deres rente skal fornys.
Og så til min konklusion om, at den 30-årige, fastforrentede realkreditrente på i dag fire procent ikke kommer til at falde foreløbig. Hvad bygger jeg den forudsigelse på?
Jo, dagens nøgletal fra USA – som sætter kursen for de lange markedsrenter, der igen smitter af på de fastforrentede, danske realkreditlån – var ganske stærke.
Verdens mægtigste økonomi voksede med bundsolide 0,7 procent i tredje kvartal efter en vækst på 0,8 procent i andet kvartal.
Det er især de amerikanske forbrugere, der med stor appetit på at bruge løs af deres stigende lønninger holder tempoet oppe i den amerikanske økonomi lige nu.
Der er ikke meget, der tilsiger, at de amerikanske forbrugere skulle skrue ned for forbrugsblusset foreløbig, og blandt andet derfor er der ikke udsigt til, at den amerikanske centralbank kommer til at sænke renten hurtigere eller mere, end investorerne allerede har indregnet i de lange markedsrenter.
Der skal altså ske noget overraskende og skidt for amerikansk økonomi, hvis de lange renter skal ned og trække de 30-årige, danske realkreditrente med ned.
Det ser jeg ikke for mig.
Hvad er egentlig mest irriterende i et supermarked? Er der nogen grund til at drikke plantedrikke? Thomas Castberg giver sine kontante svar i den seneste udgave af Spar Kassen.
Lyt med på Spotify, Apple Podcast eller herunder:
