Medicinalkæmpen Novo Nordisk har onsdag leveret et rekordgodt årsregnskab med et overskud på 100,98 milliarder kroner.

Samtidig fremgår det af regnskabet, at Novo Nordisk i 2025 forventer en indtjeningsvækst på 19-27 procent.

Novo Nordisk forventer altså ikke at blive ramt synderligt af Donald Trumps varslede straftold mod europæiske varer.

»Novo buldrer derudad. Det er svært at finde håret i suppen,« lyder der fra aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen i den seneste episode af podcasten Millionærklubben.

Det eneste lille 'men' er ifølge aktiechefen, at Novo Nordisk har den største indtjening på gamle produkter, men med en forventet indtjeningsvækst i 2025 på op mod 27 procent, ser det godt ud for medicinalgiganten fra Bagsværd, påpeger Michael Friis Jørgensen. 

Novo Nordisk forventer altså ikke at blive ramt synderligt af Donald Trumps varslede straftold mod europæiske varer.

»Det er en fuck til tariffer,« lyder det ganske bramfrit fra aktiechefen.

Onsdag formiddag stiger Novo Nordisk-aktien med 3,6-5,2 procent.

Det er i den lave ende, vurderer Michael Friis Jørgensen. 

Hvorfor han mener det, kan du høre mere om i Millionærklubben. Lyt med fra 03.03 minutter inde i podcasten.