Dramatiske billeder af redningsaktionen af en besvimet VM-synkronsvømmer, flydende på bunden af svømmepølen, gik onsdag aften verden rundt.

Nu kritiserer Anita Alvarez' redningskvinde livredderne, der var til stede, men forsømte at træde til ved VM i svømning i Budapest under den chokerende hændelse, som skete for rullende kameraer på det fyldte svømmestadion.

»Det føltes som om, hun lå besvimet i en time. Jeg sagde, at noget var galt, jeg råbte til livredderne, at de skulle hoppe i vandet, men de fangede eller forstod ikke, hvad jeg sagde,« fortæller synkronsvømmestjernens træner, Andrea Fuentes, som var den første i vandet.

Alvarez flød rundt i vandet i flere sekunder, før Andrea Fuentes og en tilskuer kom hende til undsætning og hjalp svømmeren op af vandet.

Foto: Zsolt Szigetvary
Vis mere

»Jeg sprang i vandet, fordi jeg kunne se, at ingen livredder sprang i. Jeg var lidt bange, for hun trak ikke vejret. Men nu har hun det rigtig godt,« sagde Fuentes kort efter hændelsen.

Ifølge medicinske udmeldinger havde den kun 25-årige Anita Alvarez det bedre en halv time efter uheldet. Det samme meldte Fuentes ud om på Instagram onsdag aften - også selvom hun også afslører i et interview med spansk tv, at Alvarez ikke trak vejret i to minutter.

»Anita har det fint. Lægerne har undersøgt alle hendes livsvigtige organer. Alt ser normalt ud - hendes hjerterytme, oxygen-niveauer, blodtryk, blodsukker og så videre. Alt er o.k.,« lyder det fra spanske Fuentes, som er tidligere elitesynkronsvømmer, og nu er cheftræner for USAs synkronsvømmere.

Anita Alvarez har ganske opsigtsvækkende før mistet bevidstheden, blandt andet ved OL-kvalifikationen i Barcelona i Spanien sidste år.

Dengang fortalte den amerikanske svømmers mor til tv-stationen WIVB, at hun før havde set sin datter besvime, men ikke under svømmekonkurrencer.

På trods af hændelsen agter Anita Alvarez at fortsætte ved VM, da hun ikke ønsker, at billederne af hende liggende bevidstløs i bassinet skal stå tilbage som det sidste minde om hende fra VM i Ungarn, fortæller Fuentes.