Efter mere end et år væk fra ringen gjorde MMA-kæmperen Ronda Rousey i nat dansk tid comeback i titelkampen mod Amanda Nunes. Det endte på værst tænkelige måde.

Bare 48 sekunders fight blev det til, inden dommeren måtte afbryde kampen efter nådesløse tæsk til den 29-årige kæmper. Dermed udviklede det længe ventede comeback sig til et sandt mareridt for Ronda Rousey.

Ronda Rousey var helt ude i tovene mod Amanda Nunez.
Ronda Rousey var helt ude i tovene mod Amanda Nunez. Foto: Mark J. Rebilas
Vis mere

Bantamvægtmesteren Amanda Nunes blev ikke ramt en eneste gang i det korte opgør, der skulle have været Ronda Rouseys vej tilbage til toppen af den sport, som for lidt over et år siden startede en stor personlig nedtur.

Her tabte en blødende Ronda Rousey klart til landsmandinden Holly Holm, og nederlaget tog så hårdt på hende, at hun overvejede at tage livet af sig selv. Det fortalte hun i et interview i Ellen DeGeneres Show.

Siden har den ellers medievante Ronda Rousey, som tidligere har ageret model til udfordrende billeder, holdt lav profil og arbejdet mod nattens comeback. Spørgsmålet er nu, hvordan eller om hun kommer tilbage i ringen igen. Med nattens nederlag har hun nu vundet 14 sejre og tabt to gange som professionel MMA-kæmper. De to nederlag er kommet i træk.

Medfølelse var dog ingen af fra modstanderen Amanda Nunes. Hverken i ringen eller efter kampen. Her postede Nunes et billede på Twitter, som flere efterfølgende har kritiseret for mangel på sportmanship. Døm selv.