Den tidligere NFL-spiller Louis Nix blev i seneste uge meldt savnet. Nu er han fundet død på bunden af en sø.

Dermed fik familien lørdag den værst tænkelige besked om den 29-årige Louis Nix, som har været savnet, siden han forlod sin fars hus i byen Jacksonville.

Her blev Louis Nix set køre fra stedet i en grå Hyundai.

Det var samme bil, som han blev fundet død i på bunden af en sø et andet sted i Jacksonville.

En video fra et overvågningskamera viser herunder, hvordan politiet trak bilen op af søen.

Det lokale politi bekræfter, at der er tale om Louis Nix, men siger intet om selve dødsårsagen, eller hvordan og hvorfor Louis Nix endte på bunden af søen.

Louis Nix var tidligere NFL-stjerne, hvor han spillede hos en række hold som New York Giants, Houston Texans, Jacksonville og Washington.

Louis Nix blev i december skudt i forbindelse med et røveri og var i den forbindelse indlagt i to uger.

Her udtalte han, hvor glad han var for at være i live.