Onsdag bliver to små piger hentet hos deres storesøster på Sjælland og bragt tilbage til Ærø, hvor de skal i familiepleje. »Vi vil hellere dø,« skriver pigerne i hjerteskærende brev til kommunen
To små piger på ti og 12 år flygtede for en måned siden fra deres stærkt alkoholiserede mor på Ærø hjem til deres 19-årige storesøster og hendes 27-årige kæreste i Sydsjælland. Til flugten brugte pigerne deres opsparede lommepenge.
Alligevel rakte de 83 kr. kun til en billet til Ringsted Station. Her måtte pigernes storesøster hente de forgrædte piger, der kun havde nået at få to ekstra bluser med, inden de løb ud ad døren.
For en uge siden skrev de to piger så en gribende julebøn til Ærøskøbing Kommune om at lade dem blive boende hos storesøsteren.
Pigerne, der har levet med druk, tæsk og mangel på omsorg, er nemlig aldrig selv blevet spurgt, hvad de helst ville. Og det trods servicelovens krav om, at børn skal høres, inden myndighederne træffer afgørelse i sager om anbringelser.
Trygler om forståelse
Onsdag ankommer en sagsbehandler sammen med moren for at tvinge pigerne tilbage til Ærø. Her skal de ifølge aftale med moderen, der har den fulde forældremyndighed, anbringes hos en plejefamilie.
Det sker trods storesøsterens og svogerens stædige og vedholdende henvendelser til alle relevante offentlige instanser, der kunne tænkes at hjælpe pigerne til - i det mindste - at blive hørt. Således har de kontaktet Socialministeriet, Det Sociale Nævn i Fyns Amt, Den Sociale Ankestyrelse samt chefen for socialforvaltningen i Ærøskøbing Kommune.
Men lige lidt har det hjulpet.
Storesøsteren og svogeren føler sig magtesløse.
Ligeglade med pigerne
»Vi føler, vi løber panden mod en mur. Vi har kontaktet alle, vi mente kunne hjælpe os, men ingen kan eller vil gøre noget. Jeg kan ikke tage, at kommunen bare beslutter noget hen over hovedet på pigerne. De er altså ikke et stykke papirarbejde. De er små børn, der har brug for hjælp,« siger pigernes 27-årige svoger harmdirrende.
Han fortæller, hvordan pigerne udadtil virker glade, men indeni er ved at gå i stykker.
Og der er ingen tvivl om pigernes holdning til kommunens beslutning.
»Vi vil hellere dø, end vi vil tilbage til Ærø. Hvis vi kommer til Ærø, må vi ikke se vores storesøster mere for vores mor. Vi har ingen venner på Ærø. Hvis vi kommer til Ærø, kommer alle minderne frem igen. Vi prøver at glemme minderne. Der er ingen, som har spurgt nogen af os, hvor vi vil være,« skriver pigerne med ubehjælsom barneskrift i bønnen til kommunen.
Kummerligt liv
Her fortæller de også om moderens skiftende partnere og deres druk. Heller ikke på dage, der virkelig betød noget for de to små piger, blev der vist nogen hensyn.
»De sad enten derhjemme eller på kroen og drak, og det var hele dagen. Så kom vores storebror i familiepleje i Jylland. Men vi blev boende på Ærø. På vores fødselsdage var de fulde, og også juleaften og nytårsaften,« fortæller pigerne, der ofte har måttet ringe rundt til Ærøs værtshuse, når de ikke har hørt fra moderen siden morgenstunden.
Grunden til flugten var ifølge pigerne selv, at de ikke længere kunne klare moderens druk og ligegyldighed over for dem, samt alle mobberierne i skolen. Her blev de bl.a. kaldt »fattige« og »lusebefængte« og »kiksede i tøjet«. Noget de også var, fortæller storesøsteren.
Forsømte og beskidte
»I begyndelsen kunne de slet ikke forstå, at de skulle i bad og skifte undertøj hver dag. Og de første 14 dage brugte vi på at kæmme dem for lus. De kunne heller ikke forstå, hvorfor vi gad tage med på tur med spejderne eller spille spil med dem,« siger pigernes storesøster, der selv blev smidt ud af moderen som 12-årig.
Bægeret flød over for de små piger, da de efter et hyggeligt besøg hos storesøsteren og hendes kæreste måtte se deres mor hælde fire øl i halsen på færgeturen hjem. En tur, der ikke varer mere end godt en time.
Trods pigernes tryglen om, at moderen skulle blive hjemme, da de kom tilbage til lejligheden, forsvandt hun kort efter ned til en veninde, hvor hun gik i gang med at drikke tæt. Herefter forlod pigerne lejligheden og flygtede med toget til Sjælland.
Her har de nu boet hos storesøsteren og hendes kæreste i godt en måned, og deres største julegaveønske er, at de kunne få lov til at blive. De er begge begyndt som spejdere og i skole. Venner har de fået masser af, og de har allerede haft nogle med hjemme at overnatte. Noget, der var helt udelukket, da de boede hos moderen på Ærø. For det meste af skam over moderen, der ofte havde mænd eller veninder siddende at drikke, eller det rod og snavs, de boede i.
Børnene kæmper
Selv om det ser sort ud for familiens små poder, har hverken storesøsteren eller svogeren givet op. Storesøsteren har klaget til Tilsynsrådet, hvor hun bl.a. skriver:
»Jeg be'r inderligt, om der ikke er nogen mulighed for, at pigerne kan blive herovre, de har aldrig haft det så godt før og har omsider forstået, hvad det betyder at være en familie, med ture ud at handle, spise varm mad samlet hver aften, få hjælp til lektierne, se en god film, tage i svømmehallen og på skovtur sammen.«
Onsdag bliver pigerne hentet og bragt tilbage til Ærø mod deres vilje. Nu håber de i det mindste på at få lov at fejre jul med storesøsteren.
»Må vi ikke nok holde en ordentlig jul og nytår hos vores storesøster og svoger?« appellerer pigerne til slut i deres bøn til kommunen.
B.T. har forgæves forsøgt at få en kommentar fra pigernes mor. Af hensyn til børnenes tarv og fremtid har B.T. valgt at anonymisere familien.
srg@bt.dk
