Folkeskolens PISA-test, der bl.a. tester 15-åriges matematik og dansk-evner, er blevet voldsomt kritiseret af flere ledende forskere. I BT debat kalder Alternativets undervisningsordfører, Carolina Magdalena Maier, testen for ubrugelig og vil have den afskaffet.
Hun mener ikke, at folkeskoleelever skal testes i hoved og røv.
»Jeg kan ikke forstå, at vi som politikere, skal have nogle statistikker om folkeskolen i stedet for at stole på, at folkeskolelærerne, som vi uddanner, kan løfte opgaven og støtte de fagligt svage børn. Det kan godt være, at vi med PISA-testen løfter niveauet i dansk og matematik, men får vi dygtige og bedre samfundsborgere ud af det? Nej, det tror jeg ikke. Vi får elever, som kan svare rigtigt på nogle spørgsmål, men de kan ikke forholde sig kritisk til dem selv og deres omverden,« siger Carolina Magdalena Maier og fortsætter:
»Jeg er ikke bange for, at vi uden PISA-testen ikke længere kan sammenligne os med udlandet. Vi ved godt, hvilke styrker vi har i Danmark, det behøver vi ikke udlandet til at fortælle os. Vi kan skabe børn, som kan tænke selvstændigt og arbejde projektorienteret i vores folkeskole. Meget mere end de kan i Kina og Singapore, som jo kigger mod Danmark. Så det er irrelevant at sammenligne os med dem,« siger hun.
»Jeg synes ikke, at vi skal teste vores børn i hoved og røv. Vi skal stole på, at vores lærere gør det godt. Derfor bliver vi nødt til at spørge, om vi fortsat skal bruge PISA-testen i Danmark,« siger Alternativets ordfører.
Men hvorfor har vi den så? Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, mener, den er nødvendig for at strømline danske skoleelever.
»Vi skal beholde PISA-testen for at sikre, at vores børns undervisning er på rette vej. Samtidigt er det et værktøj til at sammenligne os på tværs af landegrænser. Vi er ikke en øde ø, så hvis vi isolerer os og ikke sammenligner os med andre OECD-lande, så er der fare for, at vi kommer ud af en forkert vej og i sidste gør børnene større skade end gavn,« siger hun og fortsætter:
»Det handler om at sikre børnenes fremtid. Hvis vi følger en drøm om, at alting er frit og op til de enkelte lærere, så er der fare for, at skoler, kommuner eller dele i landet kører i en forkert retning, hvor vi ikke løfter børnene fagligt. Vi risikerer, at der kommer elever ud af folkeskolen, som er dårligere til dansk, engelsk og matematik, end hvad der stilles af krav den dag, de vil starte på en ungdomsuddannelse. Man skyder de her børn i foden, hvis man ikke følger dem undervejs. Jeg stoler på folkeskolelærerne, men vi har et ansvar for at sikre en ramme om vores fælles folkeskole. Det er for risikabelt udelukkende at bero børnenes faglige udvikling på tillid. Derfor er vi nødt til at have nogle måleinstrumenter, der kan sikre børnenes udvikling i det danske skolesystem,« siger Anni Matthiesen.
