Hvis PISA-undersøgelserne var lavet af en studerende, ville Peter Allerup bede vedkommende gå hjem og skrive dem om.
Peter Allerup, der er professor emeritus ved DPU, Aarhus Universitet, har sammen med lektor emeritus ved Københavns Universitet Inge Henningsen gået undersøgelserne efter i sømmene.
Det er blevet til bogen ’PISA – matematik’, hvor konklusionen er klar: PISA-undersøgelserne er ikke meget værd, skriver netavisen Altinget.
”Inden for vores firkantede videnskabelige mure siger vi, at PISA ikke har prædiktiv validitet – altså evnen til at bruge resultaterne fremadrettet. Det kan ikke bruges til at forudsige noget som helst om, hvad børn kan eller ikke kan senere hen,” siger Peter Allerup til Altinget og tilføjer:
”Man må derfor spørge sig selv, hvorfor hulen man så laver undersøgelsen. Er det bare til daglig underholdning og sammenligning skolerne imellem? Er det bare et fastelavnseventyr?”
En af de helt oplagte mangler ved PISA er ifølge Peter Allerup og Inge Henningsen, at statistikkerne bag jonglerer med tal – uden at medregne virkeligheden.
Det kommer til udtryk i undersøgelsernes karakteristik af elever med svage færdigheder. Her lyder vurderingen for de danske elever eksempelvis, at 17-18 procent er såkaldt funktionelle analfabeter.
Den procentdel er ifølge Peter Allerup ”fuldstændig tilfældig”.
Forskerne har fulgt PISA's funktionelle danske analfabeter over en årrække.
25 procent af dem havde 4,5 år efter PISA-kategoriseringen en studentereksamen, fortæller Peter Allerup.
Ifølge forskerne er PISA-undersøgelserne generelt fyldt med deciderede fejl. Samtidig er Peter Allerup og Inge Henningsen stødt på overraskende fund, som de endnu ikke har undersøgt færdige.
”Det har overrasket mig, at der overhovedet ikke er sammenhæng imellem investeringen i den enkelte elev og det udbytte, vi måler med PISA i 9. klasse. I langt de fleste lande har omkostningerne per elev intet at gøre med præstationerne i PISA,” siger Peter Allerup.
”Vi er ikke kommet videre med det. Det viser bare, at når man flyver lidt op i luften og ser det hele fra oven, så kan man få øje på pudsige ting.”
