Lyt til artiklen

Det var med en tårevædet fortælling om »afmagt« og »sorg«, at en anonym kvinde under navnet 'Mie' tonede frem i Ekstra Bladets prisvindende podcast 'I de forkerte hænder'.

'Mie' fortalte, at hun havde fået tvangsfjernet sine børn på et tvivlsomt grundlag efter at være endt i hænderne på en psykolog ved navn Michael Adam Guul. Men det var ikke hele sandheden. Det står nu klart.

Ifølge B.T.s oplysninger havde 'Mie' og hendes mand været varetægtsfængslet og var fortsat sigtet for overgreb mod deres børn, da hun medvirkede i Ekstra Bladets podcast i 2021. Den oplysning fik lytterne ikke.

Det er problematisk, mener lektor i journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Thomas Pallesen.

»Det er et problem, hvis det helhedsindtryk, lytterne får, er, at casen er et sagesløst offer for en skånselsløs psykolog. Og den 'det er synd for'-stemning, der bliver skabt omkring casen, vil være fejlagtig, hvis hun har været varetægtsfængslet og er sigtet, da hun medvirker,« siger han.

B.T. har fået vist mail, hvor psykolog Michael Adam Guul inden udgivelsen af podcasten orienterede Ekstra Bladet om, at der var en mistanke mod forældrene.

Marie Rask Glerup, der var Ekstra Bladets programansvarlige på 'I de forkerte hænder', og som i dag er journalistisk chef på B.T., kan dog ikke genkende de omtalte mail.

Ekstra Bladet udgav i juni 2021 podcasten 'I de forkerte hænder', hvor det ikke fremgik, at casen 'Mie' havde været varetægtsfængslet og fortsat var sigtet, da hun medvirkede.
Ekstra Bladet udgav i juni 2021 podcasten 'I de forkerte hænder', hvor det ikke fremgik, at casen 'Mie' havde været varetægtsfængslet og fortsat var sigtet, da hun medvirkede. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Sagen mod 'Mie' og hendes mand førte i december sidste år til en seks år lang fængselsdom, som de har anket.

Oplysningerne står i kontrast til det billede, Ekstra Bladets podcast tegnede af kvindens situation.

I podcasten fortæller Ekstra Bladets journalist, at hun var på besøg hos en familie, som havde »oplevet alle familiers værste mareridt«.

Et mareridt, der – som det blev sagt i podcasten – startede, »da psykolog Michael Adam Guul banker på døren« nogle år forinden.

Kommunen havde hyret psykologen til at lave en undersøgelse af parrets forældrekompetencer, og undersøgelsen faldt ikke ud til parrets fordel.

Efter psykologens undersøgelse fik 'Mie' og hendes mand tvangsfjernet deres børn til deres store fortvivlelse.

»Vi har gjort, hvad vi kunne, for at samarbejde og for at få den hjælp, der skulle til, for at vores børn kunne vokse op med gode og kærlige forældre, der havde overskud,« sagde den anonyme kvinde blandt andet i podcasten.

Ekstra Bladet tager ikke stilling til, »om det var den bedste eller den rigtige beslutning at tvangsfjerne 'Mie's børn«, som journalisten siger i podcasten, men rejser kritik af psykolog Michael Adam Guuls undersøgelser.

I podcasten dokumenteres det blandt andet, at psykologen havde smykket sig med en falsk lægetitel, at hans rapporter generelt var behæftet med fejl og mangler og bar præg af copy paste fra tidligere undersøgelser af andre forældre.

Det dokumenteres også med skjulte lydoptagelser, hvordan nogle af rapporterne blev til i et kaotisk miljø, hvor psykologen truede sin daværende assistent og kæreste.

Psykologen fandt i sin undersøgelse af 'Mie' og hendes mand ikke ud af, at de havde begået overgreb på børnene. Det blev myndighederne først opmærksomme på, efter børnene var blevet tvangsfjernet.

Da Ekstra Bladet nogle år efter tvangsfjernelsen besøgte 'Mie', var hun og hendes mand dog blevet sigtet.

Sagen mod 'Mie' og hendes mand begyndte i Københavns Byret i juni 2022 og varede frem til december 2022.
Sagen mod 'Mie' og hendes mand begyndte i Københavns Byret i juni 2022 og varede frem til december 2022. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Tidslinjen er som følger:

I eftersommeren 2018 udarbejdede Michael Adam Guul på opfordring af kommunen en forældrekompetenceundersøgelse af 'Mie' og hendes mand. En undersøgelse, som viste, at parret ikke havde nogen forældreevner, overhovedet, som 'Mie' fortæller i podcasten. Det eneste, parret kunne give, var sporadisk ros.

I vinteren 2018 fandt den tvangsfjernelse, som 'Mie' fortalte om til Ekstra Bladet, sted.

I april 2019, fire måneder efter tvangsfjernelsen, fortalte parrets dengang otteårige søn sin plejemor om, hvad han var blevet udsat for i sit barndomshjem.

Den 30. april 2019 blev parret anholdt.

Om formiddagen 1. maj 2019 blev 'Mie' og hendes mand fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret sigtet for seksuelt misbrug og vold.

Begge forældre nægtede sig skyldige.

'Mie' og hendes mand var derefter varetægtsfængslet frem til 12. november 2019, hvorefter parret var surrogatfængslet i deres hjem frem til 27. april 2020. I den periode kunne parret bevæget sig frit omkring, men måtte ikke have kontakt med deres børn.

Parret var fortsat sigtet, da 'Mie' medvirkede i Ekstra Bladets podcast i 2021.

Oplysningerne er vigtige for forståelsen af, om 'Mie' og hendes mand er ofre, mener Thomas Pallesen, lektor i journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Skal man have tillid til journalistik, så må man forvente, at man får det fulde billede, og det sker ikke her, hvis det er den nu dømte kvinde, der medvirker,« siger han.

Marie Rask Glerup var programansvarlig på Ekstra Bladets 'I de forkerte hænder'. I dag er hun journalistisk chef på B.T.

»Det er tydeligt deklareret over for lytterne, at den journalistiske undersøgelse ikke går på, hvorvidt det var rigtigt eller forkert, at børn i de enkelte sager endte med at blive tvangsfjernet eller ej, men at serien derimod omhandler psykologens fejlfyldte arbejde, løgne og trusler. De enkelte afgørelser spiller heller ikke en rolle i den samlede kritik af psykologens rapporter,« skriver Marie Rask Glerup i en mail.

Af hensyn til de medvirkendes anonymitet vil hun ikke udtale sig om konkrete personer i podcasten.

Marie Rask Glerup vil derfor hverken be- eller afkræfte, om 'Mie' fra 'I de forkerte hænder' er identisk med den nu dømte kvinde.

Hun fortæller, at alle medvirkende dokumenterede deres forløb med psykologen og kommunernes afgørelser. Her blev Ekstra Bladet ikke bekendt med varetægtsfængslinger eller sigtelser.

På sin hjemmeside skriver psykolog Michael Adam Guul dog, at han før podcastens premiere var blevet opmærksom på mistanken mod forældrene, hvilket han fortalte Ekstra Bladet.

B.T. har bedt ham om at dokumentere påstanden.

Efterfølgende har Michael Adam Guul på sin computer vist B.T. de mail, hvor det fremgår.

Den 9. maj 2021, over en måned før podcastens premiere, skriver han til Ekstra Bladet:

»Den familie, du beskriver (anonymiseret af B.T.), er beskrevet som værende i børnehuset grundet seksuelt misbrug af deres børn.«

En oplysning han gentager i en mail dateret 21. maj 2021:

»Jeg er af (anonymiseret af B.T.) efterfølgende gjort obs på, at børnene har udtalt, at de har været udsat for seksuelt overgreb, og politiet har været inde over dette. Det fandt jeg ikke ud af (i forældrekompetenceundersøgelsen, red.).«

Journalisten bag podcasten er i dag ikke længere ansat på Ekstra Bladet og kan derfor ikke tjekke, om hun har modtaget de pågældende mail fra Michael Adam Guul.

Men Marie Rask Glerup, der var programansvarlig på podcasten, kan »ikke genkende de tilsendte mail-citater«.

»Men Michael Adam Guul har generelt fremsendt adskillige påstande om, at såvel cases som eksperter er pædofile, svindlere med mere,« skriver Marie Rask Glerup i en mail:

»Eftersom ingen af psykologens rapporter har indeholdt oplysninger om hverken seksuelle overgreb eller politisager, har beskyldninger som dette ikke haft hverken troværdighed eller relevans for undersøgelsen af selve rapporterne. De påståede mail ændrer således intet i forhold til seriens afsløringer om Michael Adam Guul.«

Hun henviser til, at psykologen ikke fik medhold i den klage, han sendte til Pressenævnet efter Ekstra Bladets historie om ham, og at han fik en ubetinget dom på otte måneder for blandt andet trusler mod sin tidligere assistent og kæreste. Michael Adam Guul har anket dommen.

Fire måneder efter premieren på 'I de forkerte hænder', som i mellemtiden, blandt andet på grund af de etiske til- og fravalg i podcasten, havde vundet Foreningen for Undersøgende Journalistiks formidlingspris, lå anklageskriftet mod parret klart den 9. december 2021.

I sagen, hvor der er navneforbud, blev 'Mie' og hendes mand mandag den 5. december sidste år idømt seks års fængsel.

Parret blev kendt skyldige i at have udsat sønnen, der var otte år, da han blev fjernet fra hjemmet, for seksuelt misbrug over flere år.

De blev også dømt for over en længere årrække at have udøvet vold mod de to børn, som var henholdsvis syv og otte år, da de blev tvangsfjernet. Pigen fik slag i den bare numse, mens drengen i flere tilfælde fik sat gaffertape på munden.

Samtidig blev parret kendt skyldig i nedværdigende behandling af de fire børn, der var i hjemmet.

Forældrene blev frifundet for seksuelt misbrug af datteren, som var syv år, da hun blev fjernet fra hjemmet, men faren blev kendt skyldig i at have blufærdighedskrænket hende.

Ligeledes blev 'Mie' kendt skyldig i at have blufærdighedskrænket det ældste barn i hjemmet.

Ekstra Bladet har dækket sagen mod forældrene, der begyndte i Københavns Byret i juni sidste år.

Hverken under retssagen, eller da der faldt dom, har Ekstra Bladet lavet koblingen mellem moren i sagen og casen 'Mie'.

Lytter man til Ekstra Bladets podcast i dag, kan man derfor fortsat få indtryk af, at det er Michael Adam Guuls forældrekompetenceundersøgelse og den efterfølgende tvangsfjernelse, der er årsag til, at parret ikke har kontakt til deres børn.

Det til trods for, at 'Mie' i retten har fortalt, at parret havde samvær med de tvangsfjernede børn i perioden mellem tvangsfjernelsen i december 2018 og anholdelsen i april 2019.

B.T. har kontaktet ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet Knud Brix, der tiltrådte stillingen, efter at podcasten udkom.

Ligesom Marie Rask Glerup vil han hverken be- eller afkræfte, om 'Mie' fra 'I de forkerte hænder' er identisk med den dømte kvinde.

Af den grund vil han heller ikke svare på, hvorfor Ekstra Bladet i så fald ikke har lavet koblingen i dækningen af sagen, eller hvad han tænker om kvindens medvirken i podcasten.

»Vi diskuterer aldrig anonyme kilder i pressen,« siger han.

Parret har anket dommen til frifindelse.

Tidligere stod der i artiklen, at Marie Rask Glerup og Knud Brix afviste at stille op til interview. Det er ikke korrekt. Knud Brix svarede på B.T.s spørgsmål, at han ikke diskuterer anonyme kilder i pressen. Marie Rask Glerup stillede op til interview om sagen, da B.T. henvendte sig, men afviste at stille op til opfølgende interview, da B.T. vendte tilbage med nye spørgsmål. B.T. fik efterfølgende skriftlige svar på spørgsmål.