Milliardæren Karsten Ree er mildest talt ikke særlig begejstret for julen. Den er dyr og opreklameret, synes han. Sådan havde hans far og farfar det også.
Hvordan var din barndoms jul?
»Den var meget traditionel med andesteg, brune kartofler og risalamande. Og en masse onkler og tanter og det helt store juletræ. Sådan har jeg også forsøgt at holde lidt fast i det gennem min voksentilværelse, hvor jeg havde ansvar for julen. Jeg har for eksempel bestemt, at det er nok med and, selvom nogle også mener, der skal flæskesteg til.
Som barn fik vi altid risengrød først. På den måde blev vi børn fodret godt af med risengrød og nisseøl, for andestegen var dyr, og der var ikke så meget mad i sådan en. Når der så var ryddet af fra risengrøden, kom der and og rødkål på bordet og derefter en portion risalamande.
Min far var altid travlt optaget af sit job og var ikke den store julenisse. Det var min mor, der sørgede for julen. Sådan noget var for kvinder, syntes han. Juleaftensdag nåede han kun lige at få klædt om, inden maden kom på bordet. Bortset fra, at han var ateist, tror jeg dog godt, han kunne sætte pris på den højtidelighed, juleaften var. Men han havde samtidig alvorlige skeletter begravet fra en barndom, hvor hans mor døde tidligt, mens hans far skulle kæmpe for familiens eksistens og klare sig igennem alvorlige fallitter i 1920’erne.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med Karesten Ree. Han fortæller om hans forhold til julen og hvorfor han synes december måned er noget gøgl, han har svært ved at tage alvorligt. Han fortæller også om hvordan hans sygdomsforløb har påvirket hans jul.
Milliardæren Karsten Ree er mildest talt ikke særlig begejstret for julen. Den er dyr og opreklameret, synes han. Sådan havde hans far og farfar det også.
Hvordan var din barndoms jul?
»Den var meget traditionel med andesteg, brune kartofler og risalamande. Og en masse onkler og tanter og det helt store juletræ. Sådan har jeg også forsøgt at holde lidt fast i det gennem min voksentilværelse, hvor jeg havde ansvar for julen. Jeg har for eksempel bestemt, at det er nok med and, selvom nogle også mener, der skal flæskesteg til.
Som barn fik vi altid risengrød først. På den måde blev vi børn fodret godt af med risengrød og nisseøl, for andestegen var dyr, og der var ikke så meget mad i sådan en. Når der så var ryddet af fra risengrøden, kom der and og rødkål på bordet og derefter en portion risalamande.
Min far var altid travlt optaget af sit job og var ikke den store julenisse. Det var min mor, der sørgede for julen. Sådan noget var for kvinder, syntes han. Juleaftensdag nåede han kun lige at få klædt om, inden maden kom på bordet. Bortset fra, at han var ateist, tror jeg dog godt, han kunne sætte pris på den højtidelighed, juleaften var. Men han havde samtidig alvorlige skeletter begravet fra en barndom, hvor hans mor døde tidligt, mens hans far skulle kæmpe for familiens eksistens og klare sig igennem alvorlige fallitter i 1920’erne.
Men jeg husker ikke, at jeg som barn blev skuffet over julen, for jeg var aldrig blevet stillet noget i udsigt. Det var jo ikke sådan, at jeg regnede med, at min far ville overdynge os med noget som helst.«
Har du samme holdning til julen som din far?
»Juleholdningen har smittet fra den ene generation til den anden. Jeg er heller ikke så begejstret for julen. Jeg har dog trods alt klædt mig ud som julemand et par gange og sneget mig ind i huset fra haven af for at overraske børnene. Jeg har også flere gange været klædt ud som julemand og delt julegaver ud til vores ansattes børn til julearrangement.«
Hvad kan du bedst lide ved julen?
»Jeg får næsten lyst til at sige, ’når den stopper’. Julen er noget forfærdeligt gøgl, som jeg har lidt svært ved at tage alvorligt. Et eller andet sted har jeg en tro på noget, men at Jesus tog turen fra himlen til jorden, det tror jeg ikke på. Sådan noget må man vel ikke rigtig sige, men jeg synes, det er opreklameret. Derfor går vi heller ikke i kirke juleaften. Det er for langt ude, og jeg bryder mig ikke om at blive løjet for. Jeg kan dog godt lide nogle af de gamle salmer, så dem synger vi juleaften.
Men på den anden side kunne jeg heller ikke drømme om at aflyse julen, for børnene synes, det er en fantastisk tid. Og der skal også være højtider, som de små sjæle kan forstå.
Selvom højtiden bygger på et bedrag, kan jeg godt lide den og selve julestemningen. Man skal bare tage alvorligheden med et gran salt. Og det er det, jeg gør.«
Hvad er dit forhold til julegaver?
»Som barn var de julegaver, vi fik, mest af symbolsk værdi. Vi fik det, vi skulle bruge, men det var ikke noget særligt. Det er ikke noget, jeg lige husker.
I dag går jeg heller ikke op i julegaver. Jeg bliver irriteret over de forskruede priser i julen, forbruget og det store udsalgskaos efterfølgende.
Det der med at købe en hel masse for at så at bytte det hele igen efterfølgende er ikke noget, der foregår i vores hjem. Gaverne skal holdes på et fornuftigt niveau. Jeg plejer for det meste at ønske mig undertøj til jul. Sidste år fik børnene dog en ny telefon hver, så det var en rimelig stor gave. Janni og jeg plejer ikke rigtig at give hinanden gaver. Det, jeg vil give min kone, kan jeg sagtens gøre i løbet af året. Men hun har dog alligevel peget på noget i år, så det skal hun nok have.«
Hvordan har sygdomsforløbet påvirket julen?
»Jeg har været i farezonen de seneste to år henover julen. Jeg er ikke nået dertil, hvor jeg skal have kemoterapi eller andre indgreb som stråling. Jeg har noget mere ondt i ryggen og hofterne, og jeg har en blære, der driller. Men så længe man kan grine ad de samme ting, som man plejer, er der ingen grund til at gå rundt med en bøjet nakke. Jeg forsøger at lade lidt som ingenting. Jeg føler ikke, det er noget, der lægger en dæmper på mig.«
