Forhenværende landsstyreformand Lars Emil Johansen blev et andet menneske, når han havde drukket: Det skete en aften i Grønland i 1994. Landsstyreformand Lars Emil Johansen vågnede pludselig op alene i sin seng og troede, han skulle dø.

»Jeg var faldet om på sengen i en brandert, men vågnede efter tre-fire timer. Jeg havde sved på panden, og jeg kunne mærke mit hjerte hamre: Bang, bang! Det første, jeg tænkte, var: Nu dør jeg,« fortæller Lars Emil Johansen.

»Jeg drak næsten kun hård spiritus, whisky. Og jeg kunne mærke, at mit hjerte ikke kunne klare det mere. Jeg var mutters alene. Fuld af selvmedlidenhed ringede jeg til min kone, som jeg ellers havde forladt. Grådkvalt fremstammede jeg, at jeg var ved at dø. Men hun ville gerne hjælpe mig - selv om jeg havde forladt hende og valgt alkoholen. Og så ringede jeg til en behandler i Frederiksberg Centeret, selv om klokken var 1.00 om natten i København.

I stedet for at sige: »Det er Lars Emil, jeg har et kæmpe alkoholproblem,« sagde jeg, som Elvis Presley ville sige: »It's now or never!«

Og jeg ville ikke lægge skjul på det. Jeg ville udsende en pressemeddelelse, hvor der stod, at jeg i forbindelse med en alkoholbehandling var bortrejst i seks uger.

Men så kom der nogle unge, dygtige embedsmænd, og sagde: »Lars Emil, det kan du ikke skrive, så står det på forsiden af aviserne på mandag.« Jeg havde kanon tømmermænd og sagde: »Skråt op, skriv hvad I vil, bare jeg kommer af sted.«

Da var Lars Emil Johansen 48 år, og på toppen af sin karriere. Han var landsstyreformand, Grønlands statsminister, og det var lykkedes ham i årevis at holde sig på toppen trods et voldsomt alkoholmisbrug. Udadtil fungerede han fint.

Men når han drak, blev han et andet menneske. En grov person, der kunne overfuse fremmede. Og han har endda været voldelig mod sin daværende hustru. »Jeg havde forsøgt at skjule det unævnelige problem i mange år. Jeg lavede en ring uden om mig på de arbejdspladser, hvor jeg var chef. Jeg forsøgte at ændre mine omgivelser i stedet for at erkende, at problemet lå i mig.

Fra jeg var ung, brugte jeg alkohol til at fjerne min generthed, især over for piger. Jeg var meget genert over for piger, men jeg blev verdensmester på det område, når jeg havde fået noget at drikke. Jeg brugte alkohol til at indgå ægteskaber og til at opløse ægteskaber. Det er jo også et opløsningsmiddel!

Da jeg blev landsstyreformand, var min første beslutning at forbyde al indtagelse af øl, vin eller spiritus i hjemmestyrets bygninger. Og det fejrede vi ved at skåle i Gammel Dansk.

Jeg var forfængelig, ingen måtte kunne sætte en finger på mit arbejde, derfor mødte jeg aldrig fuld på jobbet. Jeg var nødt til at planlægge min druk ganske nøje. Der var jo landstingssamlinger og andet, hvor jeg skulle præstere mit yderste, og dér kunne jeg ikke drikke.

Sådan blev han ædru

Lars Emil Johansen blev ædru efter at have været i behandling på Frederiksberg Centeret i København - et behandlingssted, der arbejder efter den såkaldte Minnesota-model. Minnesota-modellen anbefaler total afholdenhed og prøver at finde de grundlæggende årsager til misbruget.

Frederiksberg Centeret har siden 1990 haft succes med dagbehandling af afhængige og deres pårørende. Fordi afhængigheden ikke kun rammer misbrugeren, men i høj grad også dennes nærmeste netværk. Det er også Frederiksberg Centeret, der står bag det behandlingscenter, Lars Emil Johansen var med til at starte i Nuuk i Grønland i 1995. Frederiksberg Centeret har tlf. 3834 1303. Website:www.frederiksberg-centeret.dk


Men når landstingssamlingen var færdig, når finanslovsforliget var hjemme, når jeg var blevet genvalgt som partiformand - så kørte den bare derudad. Jeg havde et ritual om morgenen. Et koldt styrtebad og et glas vand med to Treo i. Så var jeg frisk som en havørn, mente jeg.

Det holdt mig kørende til kl. 14.00. Men så skulle jeg pludselig et nødvendigt ærinde ude i byen - for jeg havde jo selv sørget for, at det var umuligt at drikke noget på kontoret. Så al druk var nødt til at foregå i embedsboligen. Så flyttede jeg et møde derned, og der var ikke nogen, der tog anstød af, at jeg sad og drak whisky.

Jeg drak altid whisky. Jeg har været gift tre gange, og en af mine koner sagde engang til nogle af vores venner: »Lars Emil er ikke eskimo, han er whiskymo«. Det var jeg stolt over. Jeg koketterede med, at jeg kunne drikke meget. Men alkohol ændrede mig fuldstændig. Sprutten gjorde mig til et ringere menneske.

Jeg kunne blive fysisk og psykisk voldelig. Kunne slet ikke genkende den person. Jeg var meget larmende. Kunne verbalt overfalde en person, jeg slet ikke kendte. Jeg har flere gange gjort mig skyldig i hustruvold,« siger Lars Emil Johansen.

Han er en af de få toppolitikere, der har erkendt sit alkoholproblem, har gjort noget ved det og taler åbent om det. Han har ikke rørt en dråbe alkohol i mere end otte år. Og han virker afklaret og glad, som han sidder på sit kontor på Christiansborg og fortæller om sit nye liv. Et roligere liv, som han selv har valgt.

Han repræsenterer i dag Siumut i det danske folketing, men han valgte selv at træde tilbage som landsstyreformand i 1997, tre år efter at han holdt op med at drikke. Og sidste år blev han gift igen med en ung grønlandsk kvinde, han har mødt i forbindelse med alkoholbehandling. Lars Emil har fået det så godt, at det er lidt svært at få armene ned.

»På den dag, hvor jeg havde været ædru i et år, åbnede vi det første behandlingssted i Nuuk. Jeg valgte selv at gå som landsstyreformand midt i en valgperiode. Officielt fordi jeg fik et godt jobtilbud som vicekoncernchef i Royal Greenland. Uofficielt fordi det var et led i min personlige udvikling. Der er for meget hykleri, for mange skjulte dagsordener i toppolitik. Og den der kamp om at være nummer ét var aftaget for mig. Så jeg overlod arenaen til andre, der syntes, det var sjovt,« siger Lars Emil Johansen.

Han griner lidt ad Folketingets alkoholpolitik. Som siger, at det som udgangspunkt er forbudt at drikke. Men som derefter opremser så mange undtagelser, at det nærmest kan være lige meget.

»Forbud hjælper ikke. Men alkohol er noget stærkt opreklameret lort, også for folk, der ikke er alkoholikere. Det er skidt for effektiviteten og engagementet, og det sløver hjernen. Og er der noget, man ikke har brug for på arbejdspladser, er det at sløve hjernen. Der er meget berøringsangst overfor problemet i Danmark - mere end i Grønland. Det er mere udbredt i Danmark at påstå, man ikke har noget problem.

Og det er ikke bare et spørgsmål om at lade være med at drikke. Det drejer sig om personlig udvikling,« siger Lars Emil Johansen, der også har været en del år om at finde den store kærlighed. Men nu ser det ud til at være lykkedes.

»Hun er også ædru alkoholiker og læser til alkolog. Jeg har masser at takke alkohol for - bare ikke ved at drikke det, men ved alt det, der følger med at lade det være,« siger Lars Emil Johansen med et kærligt smil.