Sent mandag eftermiddag stod flere Kolding-borgere uden strøm.
Trefor, der står for driften af elnettet i Trekantsområdet skrev på X:
»Der er en uventet strømafbrydelse i elnettet i det centrale Kolding, hvor cirka 2.800 kunder er berørte.«
»Vi er i gang med at finde årsagen og forventer normal forsyning omkring klokken 18.30,« lød det.
Tidlig mandag aften var strømforsyningen normal igen.
Trefor skrev i en ny opdatering på X, at alle deres kunder nu havde strøm igen.
»Vi forventer ikke yderligere driftsforstyrrelser. Vi beklager de gener, som strømafbrydelsen må have medført.«