Hakket kød til frikadeller i kilovis i en pose på gulvet, og 30 kilo medister i en stor rød kødkasse. Klar til salg til hr. og fru Jensen. Det var synet, der mødte Fødevarestyrelsens Rejsehold, da de rykkede ud til en ulovlig slagterbutik i et parcelhuskvarter i Rørby ved Kalundborg i fredags.
Ejeren har indrettet slagterbutikken i et udhus bag ved sin private bolig med opskæringbord, kødhakkemaskine, båndsav og en pølsestopper til at lave medisterpølse i metervis.
Og egenkontrol og køleskabe var der ingen af. Ejeren brugte den fri natur.
- Han har stået og fedtet med det her kød i et lokale, som langt fra lever op til kravene, blandt andet om, at det skal være let at rengøre. Og når folk køber sådan et sted, får de jo fødevarer, der ikke er underlagt kontrol.
- Man ved ikke, om han har husdyr, der render ind og ud af skuret, eller om han vasker hænder, når han har været på toilettet, siger en af efterforskerne i rejseholdet, Søren Rotzow.
Læs mere herunder
Organiseret salg
Han fortæller, at der ikke umiddelbart er noget, der tyder på, at ejeren har solgt kød til restauranter eller pizzariaer.
Tilsyneladende er salget foregået fra skuret på fredage, og rejseholdet fandt en A4-side med prislister over forskellige kødudskæringer, hvilket tyder på, at salget har været organiseret. Prisen var lidt mindre end i supermarkedet.
Søren Rotzow har svært ved at sige, hvor udbredt den slags uautoriserede slagterbutikker er.
- Det er ikke første gang, vi ser det. Men vi er jo afhængige af, at folk anmelder det. Vi kan jo ikke undersøge, hvad alle carporte gemmer. Det er svært at sige, hvor udbredt det er. Men der sker nok mere, end det, vi ser, siger han.
Ejeren står nu til en bøde i 25.000 kroners klassen.
Hakket kød lå i poser på gulvet

kilkaya stream group placeholder
Politiet ruster sig
Gale
tyskere
er på vej
Gale
tyskere
er på vej
Gale
tyskere
er på vej

Mette Grith Stage:
Har
gode
chancer
Har
gode
chancer
Har
gode
chancer