Forfatteren Anna Ladegaard død - 86 år

Forfatteren Anna Ladegaard, København, er død 86 år. Anna Ladegaard, der udover en række romaner har skrevet hørespil og noveller, boede i Spanien de sidste mange år af sit liv, men flyttede i fjor tilbage til Danmark. På mange måder lignede hendes karriere ikke mange andre forfatteres.

Hun debuterede sent - først i 1966 - med romanen "Ophold i oktober". Bag debuten lå en række år i Afrika, det daværende Rhodesia, fra 1953 til 1960, hvor hun beskæftigede sig med turisme og som freelancejournalist . Flere af hendes bøger bl.a. "Hvor var Hannah Jacoby" fra 1968 var inspireret af dette ophold. Anna Ladegaard blev hædret med bl.a. med bl.a. De Gyldne Laurbær, Tagea Brandts Rejselegat og Aage Krarup-Nielsens mindelegat.

/ritzau/