Ialt 16 dyr lå der i aftes på den kongelige jagtparade på græssset foran Fredensborg Slot.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Ikke i mange år har offentligheden fået lov til at kigge med ved en vildtparade efter en kongelig jagt med kron-, då- og råvildt.

Men i aftes genoptog prins Henrik så igen den stemningsfulde jagtparade-tradition.

Dyrene lå på rad og række i flere geledder omkranset af grangrene, og med blussende ild i fire hjørner, så dyrene kunne ses.

Mens jagten blev afblæst kunne dagens 18 jægere og deres fruer, så glæde sig over jagtresultatet. Det største jagtudbytte var en stor kronhjort.

Det var prins Henriks gode jagtven, den italienske prins Pignatelli di Strongoli, der nedlagde det største stykke kronvildt. Det andet fik prins Henrik selv ram på, foruden et stykke råvildt og et stykke dåvildt.

Kronprinsen skød om formiddagen to dådyr, og tre stykker råvildt om eftermiddagen. Men Frederik var alligevel ikke så tilfreds, at han havde lyst til ligefrem at blive fotograferet ved udbyttet.

Imponerende så det ud med den store fakkelild i kløvet birketræ. Ilden og røgen blussede op i skumringen, og med Fredensborg Slot i baggrunden og Livgarden, der afblæste jagten, var sceneriet, som taget ud af en roman. Men vi skriver 2002. Så da det hele var slut, kom brandvæsenet og efterslukkede de brændende birkestammer, der også pyntede med blus hele vejen op ad slotstrappen.