Der er ingen, der sladrer, når de mest magtfulde danskere mødes i netværket VL-grupperne.
Søren Rasted. Hanne Bech Hansen. Kenneth Plummer. Lene Espersen.Hvad har disse fire magtfulde kendisser til fælles?
De er alle medlemmer af et hemmeligt eksklusivt netværk.
Hver måned mødes de med andre fra landets absolutte magtelite bag lukkede døre. Ingen tager referat. Og intet slipper ud. For hvis man sladrer, bliver man frosset ud af det gode selskab.
De er medlemmer af elitens lukkede loge. Et diskret netværk, hvor topchefer og kendisser i fred og ro kan mødes og udveksle idéer og erfaringer. Lufte tanker om fyringsrunder og virksomhedssalg. Og tage temperaturen på politikerne.
Og dem, der ikke er inviteret ind i varmen, får aldrig at vide, hvad økonomiminister Lene Espersen har vendt med den administrerende direktør i B&O. Eller hvad DRs generaldirektør Kenneth Plummer fortæller Peter Straarup, direktør i Danske Bank.
Kan ikke melde sig ind
Netværket går under det lidet prangende navn VL-grupperne. Ligesom i andre loger kan man ikke melde sig ind. Man kan kun vente på, at telefonen ringer med et tilbud om medlemsskab.
- VL-grupperne er nutidens udgave af de gamle loger. De gamle loger er støvede og stive, VL-grupper er mere moderne, men fungerer på samme måde, siger Thomas Schøtt, sociolog på Syddansk Universitet og forfatter til bogen 'Den Økonomiske Elites Netværk'.
- VL-grupperne er eksklusive, og det er forbundet med betydelig prestige at være med. Hvis man er en prominent erhvervsmand eller kvinde og ikke er med, kan man godt få det indtryk, at den person er ikke god nok, siger Thomas Schøtt.
Over 3.000 medlemmer
Der er i alt 90 VL-grupper med over 3.000 medlemmer. Danmarks største virksomhed Mærsk er den virksomhed, der har flest topchefer placeret strategisk i mange af VL-grupperne. 16 Mærsk-chefer sidder i 14 forskellige VL-grupper. Sociolog Thomas Schøtt er ikke i tvivl om, at der hos Mærsk er den holdning, at det er et sted, man helst skal være.
- For ellers er man uden for kredsen. Erhvervsfolk har behov for at følge med i, hvad der sker i erhvervslivet og i politik. De har behov for viden, og den får de ved at networke med andre erhvervsfolk og politikere. De får også kunder og leverandører. Og de kan holde øje med konkurrenterne. Man betragter det som en investering. Cool og nøgternt, siger han.
Iværksætteren Martin Thorborg er meget begejstret for at være med i VL5 med blandt andre Rigmor Zobel.
Han erkender, at grupperne kan virke hemmelige, fordi der er en dyb fortrolighed omkring det, der bliver snakket om på møderne. Men det betyder ikke, at der bliver bagt 'rævekager'.
Forbud mod at sladre
- Selvfølgelig bliver der diskuteret erhvervspolitik. Og i enhver sammenhæng man er i, prøver folk at mele deres egen kage. Men derfra til at tro, at der sidder en VL-gruppe og finder ud af, hvordan Danmark skal styres, og så giver man en ekstra bajer for at få det folketingsmedlem til at gøre det, det kan jeg ikke tro.
Hvis det nu var femmandsgrupper, så kan jeg måske forestille mig, at de kunne sætte sig ned og lave noget amoralsk. Men det er grupper på 40-45. Selvfølgelig kan de gå ud bagved og aftale ting. Men det kan de jo også i vuggestuen, fastslår han.
Alle grupper mødes fast en gang om måneden, og der er officielt forbud mod at sladre om oplysninger, man har fået i VL-regi. Videregivelse af informationer kan simpelthen medføre udvisning.
- Det er en uskreven regel, at det, man snakker om, bliver indenfor gruppens fire vægge. Hvis man 'sladrer' om, hvad der foregår, bliver man frosset ud. Men det gør folk heller ikke. De har en høj etik og sætter pris på at være i gruppen, siger VL-gruppernes direktør Bo Gjetting.
Vil være åbne
- Vi vil gerne væk fra beskyldningerne om, at vi er en lukket loge. Sådan var det dengang, grossererne ordnede sagerne over en frokost med snaps, men nu vil vi gerne være åbne, og vi har lagt grupperne ud på internettet. Der vil altid være en mistanke om, at vi laver hemmelige broderskaber, især fordi vi blander ledere fra det offentlige og det private erhvervsliv.
Men tiden er løbet fra det. Alt skal jo ud i offentligt udbud nu, og hvis man gav nogle fordele frem for andre, ville der lynhurtigt være nogle, der satte spørgsmålstegn ved det. Nu handler det om, at folk på et højt ledelsesniveau får mulighed for at være i dialog med ligestillede, og prøve ideer af. Man kan godt bruge netværket til at få anbefalet en ny topchef. Men det er også en uskreven regel at man ikke stjæler gode medarbejdere fra hinanden, siger Bo Gjetting.
