BRUXELLES/JERUSALEM: De ankom til Berlin i september 2015. En syrisk familie fra Damaskus. Manden var udstyret med falsk syrisk pas. Han havde »lånt« en anden syrers identitet, fordi han selv var soldat i regimets hær og derfor forhindret i at forlade landet i eget navn.

Berlingske mødte familiens medlemmer, før de blev smuglet til Grækenland i gummibåd fra Tyrkiet, i en sen nattetime på Aksaray-pladsen i Istanbul. Et af de mange steder, hvor menneskesmuglere, flygtninge og falske pas finder sammen før rejsen ind i EU.

Den syriske regimeofficer er ankommet til EU med falske papirer. Nu bor han i Tyskland under falsk navn med et ægte syrisk pas, hvor kun billedet er skiftet ud. Familien valgte Tyskland, fordi andre familiemedlemmer allerede bor der.

Ifølge syriske menneskesmuglere i Tyrkiet, som Berlingske har mødt og er i kontakt med, er syriske pas og dokumenter i høj kurs hos migranter fra andre nationer. De køber dem i håb om at kunne opnå status som syriske flygtninge i EU, selv om de kommer fra eksempelvis Irak, Albanien eller Nordafrika. Alle tre områders befolkning kan rent fysisk gå for at være syrere.

På Aksaray-pladsen mødte Berlingske to albanere, der var kommet til Tyrkiet for at rejse til EU med syriske pas. Deres ræsonnement var, at turen til EU ville blive lettere med syriske pas på hånden, også selv om de ikke taler et ord arabisk.

Rod i tallene

Spørger man EUs grænseagentur Frontex, så er 65 procent af den omkring halve million mennesker, der har krydset grænsen fra Tyrkiet til Grækenland i år, syrere, og længere oppe ad den store migrationsrute gennem Balkan er andelen af syrere 43 procent, ifølge de seneste Frontex-tal for i år. Men asylstatistikkerne tegner et billede med en betydeligt lavere andel af syrere.

Nu er det ikke alle, der krydser en grænse illegalt, som også ender med at søge asyl, men langt størstedelen gør, og asylstatistikkerne tegner et billede, der er tættere på virkeligheden, fordi ansøgernes identitet tjekkes meget grundigere end ved den illegale entre i EU.

De officielle tal fra Eurostat, som kun dækker årets første seks måneder, viser, at godt 18 procent af alle asylansøgninger i EU var fra Syrien. Det mere aktuelle øjebliksbillede fra EUs asylstøttekontor EASO, der går frem til og med september taler om 25 procent syriske asylansøgninger i år. Andelen af syrere vokser dog måned for måned, og kigger man alene på rekordmåneden september, var der ifølge EASO 62.000 syrere ud af de godt 172.000 asylansøgere i september, svarende til 36 procent.

De illegale grænsekrydsninger og brugen af falske dokumenter er blandt årsagerne til, at der er rod i tallene. Ved EUs yderste grænser – især i Grækenland – tjekkes de ankomnes identitet og baggrund ikke grundigt nok, når de hopper af gummibåden i udmattet tilstand. De grundigere tjek finder sted i behandlingen af asylsager.

Ingen falskner-protokol i Danmark

Alene i Sverige blev seks-syv procent af 60.000 undersøgte dokumenter i asylansøgninger sidste år erklæret falske. I Danmark fører Udlændingestyrelsen ikke protokol over, hvor mange asylansøgninger omfatter falske dokumenter.

John Hermansen fra Kriminalteknisk Center i Rigspolitiet bekræfter, at falske dokumenter og pas også bliver brugt i Danmark. Det er ikke mange sager, det drejer sig om, men Kriminalteknisk Center indkaldes heller ikke til at vurdere hver enkelt asylansøgning.

»Vi ser falskneri, der er noget forfærdeligt skrammel, men vi ser også det modsatte,« siger han.

I Udlændingestyrelsen understreger kontorchef Bjørn Hørning, at asylansøgeres forklaringer og dokumenter går gennem en grundig efterprøvning.

»Vi er opmærksomme på risikoen ved falske dokumenter. Er der tvivl om et dokument, kan vi sende det til ægthedsvurdering. Og hvis politiet, som led i registreringen, bliver opmærksom på forhold, der kan give anledning til tvivl om ansøgerens nationalitet eller motiv for at søge asyl, underretter politiet os i Udlændingestyrelsen, og disse oplysninger indgår i vores undersøgelse af asylansøgerens forklaring,« siger Bjørn Hørning.

Han fortæller, at grundige interview med asylansøgerne også vil afsløre, hvis de udgiver sig for at være andre, end de er. Eksempelvis hvis de ikke ved nok om de egne i Syrien, som de fortæller, at de kommer fra.

Voldsomt pres i Grækenland

Danmark har en meget stor andel af syriske asylansøgere i forhold til gennemsnittet i EU. De seneste tal viser således, at der i årets første ni måneder er kommet 9.793 asylansøgninger i Danmark, hvoraf 4.398 er fra syrere. Det svarer til 45 procent.

I udgangspunktet skal de nationale myndigheder registrere alle, som ankommer med fingeraftryk og kontrollere deres identitet. Det er de nationale myndigheders ansvar, men det har Grækenland slet ikke været i stand til med mellem 5.000 og 10.000 nye ankomster dagligt på de græske øer.

»Grænsevagterne er under ekstremt pres i Grækenland og har slet ikke tid til at kontrollere folks reelle identitet. Mange vælger at udgive sig for at være syrere, fordi syrere har de bedste chancer for at få asyl, og derfor er andelen af syrere så høj i Frontex’ tal,« fortæller en kilde med nøje kendskab til processen.

Frontex har nu også »screenere« udstationeret i Grækenland for netop at hjælpe Grækenland med opgaven. Men det antal grænsevagter, de øvrige EU-lande har stillet til rådighed gennem Frontex, kan heller ikke sikre en tilstrækkelig kontrol i forhold til så stort et antal migranter.

Dobbeltgængere

Senest bad Frontex i begyndelsen af oktober EU-landene om yderligere 775 grænsevagter og registreringsspecialister – langt de fleste til indsatsen i Grækenland – men har efter en måned kun modtaget tilsagn om 326 grænsevagter og -specialister.

Det bidrager yderligere til talforvirringen, at både opgørelsen af grænsekrydsninger og asylansøgninger på europæisk plan er ramt af »dobbeltgængere«. Frontex understreger således selv, at det er »umuligt på europæisk plan at undersøge, om en person, der tælles i forskellige medlemsstater, i virkeligheden er den samme person, der har passeret EUs ydre grænser to eller endnu flere gange.«

Og selv med asyltallene er der et lignende problem, fordi en stor del af de mange asylansøgere, der tidligere på året kom til Ungarn, er taget videre og også har søgt asyl i et andet land, især i Tyskland. Dermed er de også »talt dobbelt«, og vil være det, indtil der er styr på registreringen, hvilket vil tage nogle måneder.

At tallene ikke er eksakte, betyder dog ikke at de er ubrugelige. Formålet med Frontex’ tal er først og fremmest at vise, hvor presset på EUs ydre grænser er størst, og hvad der ændrer sig, så landene og Frontex kan fokusere indsatsen, hvor den gør størst nytte. Der er altså tale om en »indikator«, som er et ganske vigtigt redskab for myndighederne.

Men nogle slipper altså under radaren og opholder sig illegalt i Europa, men hvor mange det drejer sig om, ved ingen.

Tjekker forskellige lande ud

24-årige Muhammed fra det nordlige Syrien opholder sig i øjeblikket i Amsterdam i Holland. Han krydsede Middelhavet i en gummibåd for næsten to måneder siden. Han har ikke søgt asyl og er ikke blevet registreret i noget vesteuropæisk land. For han vil, som han siger, lige tjekke de forskellige lande ud først.

»Jeg ankom til Tyskland, men der er for mange flygtninge. Så tog jeg til Frankrig, men der er ikke noget arbejde. Nu er jeg i Amsterdam,« siger han.

Majid, en anden syrisk flygtning, som Berlingske mødte inden rejsen til EU, har det på samme måde. Inden for en måned har han forsøgt at vejre stemningen i fire forskellige vesteuropæiske lande uden at lade sig registrere. Hans plan er at få sin kone og børn med til Europa i løbet af de kommende måneder, men først vil han finde det rette sted. Han leder stadig og kender mange landsmænd, der gør det samme.