Da Humphrey og Pui Ling Lau som børn kom hjem fra skole, skulle de hverken lege eller lave lektier.

De skulle arbejde i familiens grillbar, Kina Grill på Amager.

Det fortæller søskendeparret om deres livsrejse i et stort interview til Børsen.

I dag er begge søskende direktører i danske milliardforretninger, Humphrey Lau som leder af Grundfos' afdeling for global industri med ansvar for en årlig omsætning på 7,5 milliarder kroner, Pui Ling Lau som driftsdirektør i Realdania.

Pui Ling Lau var i maj 2000 Poul Nyrup Rasmussens ledende ministersekretær. Hun er født i Hongkong, som ses i baggrunden på billedet, og opvokset på Amager.
Pui Ling Lau var i maj 2000 Poul Nyrup Rasmussens ledende ministersekretær. Hun er født i Hongkong, som ses i baggrunden på billedet, og opvokset på Amager. Foto: KELD NAVNTOFT
Vis mere

Men i 1980erne var de to søskendes hverdag som børn af kinesiske indvandrere langt fra samfundets top.

»Vi mistede også vores far, da jeg var 11 år og Pui lige godt ti. Med dét forsvandt vores barndom, og fra da af var det en kamp om overlevelse,« siger Humphrey Lau til Børsen.

Derfor var der intet alternativ til arbejdet i grillbaren, da familien var indvandrere, og moren talte dårligt dansk.

Til gengæld stod familien sammen, husker Pui Ling Lau.

Humphrey Lau var tidligere direktør i Novozymes tekstilforreting.
Humphrey Lau var tidligere direktør i Novozymes tekstilforreting. Foto: JENS NØRGAARD LARSEN
Vis mere

Siden har de begge arbejdet hårdt for at komme frem i livet, og nu kan både Humphrey og Pui Ling Lau fremvise hver deres imponerende cv med en lang række stillinger på toppen af dansk erhvervsliv – og for Pui Ling Laus vedkommende også i embedsværket på Christiansborg.

Her har hun været fuldmægtig i Justitsministeriet, i Udenrigsministeriet og i Statsministeriet, hvor hun i 1998 blev ledende ministersekretær for Poul Nyrup Rasmussen og senere chef for ministersekretariatet under Anders Fogh Rasmussen.

Derudover blev hun i 2004 betroet opgaven med at afvikle kronprinsparrets bryllup som chef i hofmarskallat.

Humphrey Lau kan bryste sig af en lang international karriere hos blandt andet Novozymes, Novo Nordisk og Grundfos.