Det gælder om at være kreativ, når man skal finde på et navn til sin lejr på Roskilde. Og en gruppe unge har da også fundet på en original titel.

Lejren hedder nemlig 'Søren Ryge'. Gruppen af unge, der skal bo i lejren, har udviklet regelsæt, som skal hædre haveeksperten.

Således må man ikke bande, når man er i lejren, og når man har en pibe i hånden, må man kun sige sandheden.

Søren Ryge i egen høje person har aldrig været på Roskilde Festival, og han planlægger da heller ikke i år at tage teltet på ryggen og liggeunderlaget under armen. Det skriver dr.dk.

LÆS OGSÅ:

Men han ser det dog som en flot hyldest, at hans navn skal pryde en lejr på den store festival.

- Jeg er da meget beæret og rigtig glad. Jeg har aldrig været i tvivl om, at mange unge også ser mine programmer, men dette må da være den ultimative hæder, siger Søren Ryge til dr.dk.

Roskilde Festival starter den 30. juni og slutter den 3. juli.