Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Kult-veteranerne i Meat Puppets lagde vejen forbi Christiania, hvor de spillede en overraskende solid koncert, der desværre blev holdt lidt nede af for megen country.

I de tidlige 90’ere opnåede Meat Puppets et mindre kultfølge; Kurt Cobain var erklæret fan og inviterede brødrene Curt og Cris Kirkwood på scenen under Nirvanas MTV Unplugged-koncert for at spille to af deres egne sange, mens et utal af slacker-bands nævnte dem som inspiration.

På dét tidspunkt havde trioen faktisk udgivet musik siden 1982, hvor de med debutalbummet byggede videre på udtrykket fra psykedeliske 60’er-navne som Grateful Dead og Holy Modal Rounders med et strejf af Neil Youngs skødesløse guitarstøj.

Faktisk var Meat Puppets over the hill, da Cobain introducerede X-generationens musiklyttere for bandet. Men trods modgang og svigtende pladesalg, er brødrene Kirkwood fortsat ufortrødent – en ny plade, ’Lollipop’, er netop udkommet, og lørdag aften stod de på scenen på Christianias Loppen.

Suveræn start

Og lad det være sagt med det samme, at der virkelig er sket meget med Meat Puppets i bandets efterhånden 30 år lange historie. Brødrene Kirkwood er stadig i centrum, men på plade spiller Curt og Cris i dag en bøvet og intetsigende form for country. Og den fik vi masser af smagsprøver på.

Der blev ganske vist åbnet suverænt med instrumentale ’I’m a Mindless Idiot’ (der hér nærmest lød som Lynyrd Skynyrd) fra den klassiske ’II’-plade og R.E.M.’ske ’Touchdown King’ spillet af tre overraskende veloplagte køddukker, men med ’The Monkey and the Snake’ kom første afbræk.

Meat Puppets har altid spillet country – hvilket man kunne høre i sange som ’Lost’ fra førnævnte ’II’ og den senere ’Comin’ Down’ – men det har aldrig været et gennemgående udtryk, som det var det denne aften.

Fra Mexico til Nirvana

Midtvejs svingede trioen helt ned i Mexico og fortolkede Freddy Fenders ’Wasted Days and Wasted Nights’ og sammes supergruppe Texas Tornados’ hit ’Hey Baby Que Paso’ – hér lød de som et texmex-coverband, der nemt kunne have spillet på den lokale bodega.

Man kunne se, at brødrene nød det, og de spillede, så Loppens fundament rumlede under især frenetiske Primus-agtige ’Sam’ og grunge-hittet ’Backwater’, selvom 50-årige Cris efter mange års stofmisbrug og et fængselsophold bestemt ikke lignede en, der er to år yngre end brormand Curt.

De tre sange, Nirvana spillede i MTV Unplugged-koncerten, var spredt ud over sættet; ’Plateau’ blev leveret ligegyldigt, men ’Oh, Me’ var hjemsøgende, og heavy metal-versionen af ’Lake of Fire’ lukkede tordnende det ordinære sæt efter en skæv fortolkning af Beach Boys’ ’Sloop John B’.

Det virkede ikke som om, Meat Puppets nogensinde har spekuleret i, hvordan en koncert bygges effektivt op; i hvert fald svingede niveauet konstant med gode sange efterfulgt af alt for store håndfulde dårlige numre, så man flere gange måtte stå og trippe utålmodigt.

Respekt

I ekstranumrene blev der heldigvis rettet op på aftenens dårlige passager med festlige ’Swimming Ground’ og ’Confusion Fog’, der stod som en af koncertens få undtagelser, hvor et countrynummer rent faktisk fungerede, og så sluttede det hele ellers, som det startede: Instrumentalt.

Igen et lidt underligt valg, men i det mindste var både ’Maiden’s Milk’ og ’Seal Whales’ så gode, at man levede med brødrene Kirkwoods manglende evner til at sammensætte et dynamisk sæt.

For Meat Puppets beviste, at de i hvert fald i liveregi stadig er relevante, og at Curt og Cris er hårdtarbejdende helte, for hvem pladesalg og publikumsfremmøde (kun omtrent 150 havde trodset regnen for at tage på Loppen) ikke betyder det store.

Respekt for det.

Andre læser også