På fredag optræder Nick Cave og hans gruppe The Bad Seeds for en fyldt Royal Arena på Amager. BT fortæller historien om hans udvikling fra punker til stjerne.

En gang var Nick Cave en vred, rebelsk punker – i denne uge optræder han for et udsolgt Royal Arena på Amager. Hvad skete der? BT har talt med forfatter og journalist Per Reinholdt Nielsen, der har skrevet biografien  'Nick Cave - en biografi' om Caves tranformation fra punkhelt til en af de helt store rockhelte.

Caves seneste par album er begge røget ind i toppen af de danske hitlister. Og da der blev sat 12.000 billetter til salg til koncerten i Royal Arena blev de udsolgt på 48 minutter.

»Der er nok ikke én, men flere grunde til, at Nick Cave er blevet så populær,« siger Per Reinholdt Nielsen.

Cave er en klassisk rockhelt. Rebel fra begyndelsen, droppede ud af en kunstskole, gjorde oprør mod alt og alle, tog stoffer, takkede nej til en MTV-pris, fandt kærligheden over flere omgange, blev stoffri og forsonede sig med verden. På det seneste har tragedien, hvor Cave mistede sin stofpåvirkede søn – og fortalte om i dokumentaren 'One More Time with Feeling' og på albummet 'Skelton Tree' gjort sit.

»Han har i en meget vedholdende karriere uden særlig mange svage albums formået at skrive adskillige smukke melodier som ’Where the Wild Roses Grow’, ’The Ship Song’ og ’Into My Arms’. Han skriver nogle rasende gode tekster, der henter sit stof tæt på hans eget liv og skriver sig uden om klicheer i sange om livets store spørgsmål: kærlighed, død og tro, siger Reinholdt Hielsen, der mener, at Cave er i samme klasse som nogle af sine egne idoler, Leonard Cohen og Bob Dylan.

Nick Cave og konen Susie Bick
Nick Cave og konen Susie Bick Foto: SUZANNE PLUNKETT
Vis mere

Måske er tiderne kommet Nik Caves univers i møde. Han skildrer bestemt de mørkere sider af livet og der er stadig masser af dommedag i hans lyrik, der vel passer næsten for godt til en tid, hvor global opvarmning og terror sætter dagsordenen.

»Det er væsentligt - måske også for hans popularitet - at der er kommet dette forsonende og formildende element ind i hans lyd, tekster og samlede udtryk. De første mange år med The Birthday Party og siden The Bad Seeds i London og Berlin fra 1980-1989 lå Cave i krig med sig selv og omverdenen. Men fra og med især albummet ’The Boatman's Call’ fra 1996 fandt Nick Cave en anden mere dæmpet, rundere og langt mere tilgængelige tone i sine sange. Det hang sammen med, at han kom fri af stofferne og blev gift med sin nuværende kone, fotomodellen og tøjdesigneren Susie Bick,« siger Per Reinholdt Nielsen.

I begyndelsen af karrieren var Cave optaget af et forgangent Amerika: rockens og bluesmusikkens store myter, Elvis og John Lee Hooker, sydstatsforfattere som Flannery O'Conner og William Faulkner samt Det Gamle Testamente. Populært sagt sætter han strøm til biblen, men derfra skaber Cave unik lyd, der også undervejs forandrer sig.

»I 1990'erne er det især den tyske guitarist Blixa Bargelds skæve toner og støj, der giver Caves lyd det ekstra element, og fra nullerne og frem er det multiinstrumentalisten Warren Ellis,s om med sine elektroniske loops skaber et nyt, interessant og anderledes afsæt for de simple, men meget smukke melodier, Nick Cave selv prikker ud ved klaveret,« siger Per Reinholdt Nielsen.

Og måske er det netop den ’nye’ lyd på de seneste to album kombineret med de to virkelig gode dokumentarfilm - den stærkt iscenesatte ’20.000 Days On Earth’ og den helt anderledes hudløse ’One More Time with Feeling’ om sønnen Arthurs død – der endegyldigt har skubbet til Caves enestående position på musikscenen og hans stigende popularitet.

NY HISTORIE:  Støtten hjalp os gennem sorgen

Turneen der bringer Nick Cave til København, er den første, siden hans 15-årige søn faldt ned fra en klippe i Brighton tilbage i juli 2015, efter at have eksperimenteret med LSD.

Arthur Cave, der døde efter at have eksperimenteret med LSD. Søn af Nick Cave.
Arthur Cave, der døde efter at have eksperimenteret med LSD. Søn af Nick Cave. Foto: Privatfoto
Vis mere

Caves publikum kender alt til tragedien i kølvandet på udgivelsen af ​​Nick Cave and the Bad Seeds 16. studiealbum, ’Skeleton Tree’, for ikke at nævne dokumentaren 'One More Time with Feeling'.

»Jeg har personligt konstateret, at sorg ikke er noget, man bør håndtere alene,« siger Nick Cave til The Guardian.

»Den gode vilje strømmede os i møde efter Arthurs død fra folk, som jeg ikke kendte, især gennem sociale medier, folk, der kunne lide min musik og slags, var helt ekstraordinære. Dette havde meget at gøre med (instruktør) Andres Dominiks dokumentarfilm, og jeg vil altid være gæld til ham .

»Jeg troede først, at det ville være umuligt at bearbejde sorgen for offentlighedens øjne. Impulsen var at gemme mig. Men det viser sig, at det at være tvunget til at sørge åbent, grundlæggende har reddet os (Cave og konen Susie Bick, red.).«

Ifølge Cave betyder det alt, at Susie Bick hurtigt kastede sig over sit arbejde som designer i stedet for at sørge for sig selv.

»Jeg er virkelig imponeret af Susie, af den, hun er blevet i løbet af det forløbne år. Hvad hun har formået at gøre. At se det fra et andet synspunkt, arbejdets utrolige helbredende virkning. Det har bragt hende ud af sorgen,« siger Cave til The Guardian.

NY HISTORIE:  Hulemandens klan

I begyndelsen var Cave inspireret af punkbands som Sex Pistols og Ramones.

Derefter David Bowie, Elvis, Leonard Cohen, John Lee Hooker, Bob Dylan, Bryan Ferry. Størst betydning for ham har de musikere, han har spillet med, nok haft:

Altså Mick Harvey, som har været hans kapelmester fra begyndelsen og helt frem til ca. 2010. Harvey har organiseret bandet og arrangeret kompositionerne. Desuden Blixta Bargeld og siden Warren Ellis til at skabe de uforudsete elementer i musikken

Og kvinderne:

»Anita Lane, en australsk musiker, inspirerede albummet ’From Her to Eternity’, og PJ Harvey, som Cave havde en kort men intens affære med, blev besunget på halvdelen af alle tiders skilsmissealbum, 'The Boatman's Call'.

Susie Bick er musen på 'No More Shall We Part' fra 2001 og igen på 'Push the Sky Away' fra 2013, hvor hun i øvrigt pryder forsiden splitternøgen,« siger forfatter Per Reinholdt Nielsen.