Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Færøske Orka synger på fædrelandets sprog og sampler hjemmelavede instrumenter på ildevarslende og industrielt klingende toer. Det er ganske dragende.

I forbindelse med det to år gamle debutalbum, ’Livandi oyða’, nød Orka lidt international succes, da blandt andre den franske komponist Yann Tiersen og Oktopus fra Dälek samarbejdede med færingerne. Herhjemme er det dog stadig begrænset, hvor mange der kender duoen.

Men Jens L. Thomsen og Ólavur Jákupsson higer vist heller ikke efter bred anerkendelse – til dét er musikken alt for sortfarvet, hvilket denne skive nummer to, ’Óró’, et godt eksempel på. Tag blot åbningsnummeret ’Órógv’, der slæber sig smukt af sted som en industrial-udgave af Sigur Rós.

Men den måske største attraktion ved Orkas udtryk er imidlertid legen med hjemmelavede instrumenter (et tag som har fået mange til at drage paralleller til tyske Einstürzende Neubauten) – gennem langt størstedelen af sangene bankes der på metalliske genstande, så det klirrer løs.

Svagheder og styrker

De to øboer bruger dog også megen tid på at manipulere deres små lydopfindelser, så resultatet om noget bliver en elektronisk udgave af førnævnte Neubauten. Nogle steder virker det helt forrygende, mens det andre steder bliver lidt for meget af det gode.

Orkas største svaghed er Jákupssons lidt for ensidige stemme, og det kan undre, at man ikke har hevet et par musikalske venner ind på den front, for sange som ’Hungur’ og især ’Aldan reyð’ holdes nede af vokalen, der gør musikken så meget desto mere anonym.

Blandt det bedste er uptempo-sagen ’Betri tíðir’, hvor inspirationen fra Dälek er særdeles tydelig, samt lukkeren ’Kapersber’, hvori Orka skruer helt ned for tempoet og understreger, hvor dygtige de er til at skabe en grum stemning nærmest uden nogen værktøjer.

Slipper heldigt fra det

Midtvejs står ’Hon leitar’ som et afvekslende organisk indslag med noget, der lyder som en akustisk guitar – hér er det som om, Orka forsøger at fortolke Leonard Cohens ’The Stranger Song’, og det går faktisk så godt, at det egentlig ikke havde gjort noget, om der havde været flere levende tiltag i samme stil.

Det er ikke alle sange på ’Óró’, der er lige stærke, og ofte savner man en sammenhængskraft, der ville have kunnet binde de mindre stærke øjeblikke sammen med de mere solide, men alt i alt er færingerne sluppet heldigt fra ”den svære toer”.

Orka er på vej på en Europa-turné, der også tæller et par danske datoer: 19. maj på Nordatlantens Brygge i København og siden den 27. maj på Train i Aarhus, samt dagen efter til Odense Havnekulturfestival.

Andre læser også