Har dine løbesko været arbejdsløse månedsvis, mens du har haft ondt i knæet? Eller orker du bare ikke at løbe for tiden? Uanset hvad, er svaret det samme. Sæt tempoet ned og gå en tur.


Jo mere vægt du skal flytte, jo hårdere bliver turen. Derfor er det en rigtig godt idé at smide kilo i rygsækken og tage den på, når du går tur.

Det vigtigste er, at rygsækken sidder godt, og at den har et mavebælte der holder den stabil, mens du gang-træner. Og den ekstra vægt skal på ryggen og ikke rundt om anklerne eller holdes i hænderne, siger Morten Zacho.

- Det giver en usund belastning, at gå med et vægt-bind rundt om anklerne, og du begynder også hurtigt at syre til i arme og skuldre, hvis du tager et par håndvægte med på gåturen.

Start med 10 kilo i rygsækken og øg med fem kilo om ugen i fire uger til du når 30 kilo. Så bliver turen med garanti en hel del hårdere.