De fleste mænd er udprægede konkurrencemennesker, når de løber, hvorimod kvinder tænker mere på sundheden og det sociale aspekt. Sådan bliver det grangiveligt også til det længe ventede Strandløbet 2010, der løbes henholdsvis den 25. og 26. september i København og Århus.

Mænd elsker at konkurrere og vise sig som rigtige machomænd, der kan klare meget hårde fysiske udfordringer. Og kvinder elsker at blive sundere og hygge sig sammen med andre under træningen.

Selvom det umiddelbart kan lyde som en tom kliché, der opdeler og sætter mænd og kvinder i hver deres bås, så er det ikke desto mindre den opfattelse og erfaring, som træningsekspert Brian Dåsbjerg har.

Tilmeld dig Strandløbet her. Kun for mænd.

- Jeg er egentlig imod, at man generaliserer alt for meget, og jeg laver også hårde programmer til kvinder. Men det er ingen hemmelighed, at mænd har mere fokus på resultatet, siger Brian Dåsbjerg fra Danish Sports Academy og fortsætter:

- Hvor mænd udfordrer og konkurrerer mod hinanden, så sætter kvinder sundheden og det sociale i højsædet. Det er vigtigt for dem, at de hygger sig og har en at løbe med, mens mændene tordner derudaf uden de sociale bagtanker. For mændene gælder det bare om at komme først og være mest sej.

Mangler du en løbemakker. Bliv MEDLEM+ for 29 kr. per måned og find en løbemakker HER

Måske er det manglen på det sociale gen, der kan forklare, at mændene først har fået deres eget løb i 2009 - hvorimod kvinder har haft masser af kvindeløb i årevis. Og at mændenes eget løb ikke blot er et løb for mænd. Det er et løb, der afvikles i sand - hvilket gør udfordringen langt hårdere, end mange forestiller sig.

Sidste år kom den ekstra udfordring ved at løbe i sand bag på mange af deltagerne .- og en del måtte derfor undervejs afkorte deres distance fra 10 km. til 5 km.

Køb adgang: Få musikanbefalinger, der passer til netop dit løb

I år skal mændene kæmpe med distance og sand den 25. september i København og den 26. september i Århus.

Som personlig træningsvejleder har Brian Dåsbjerg dagligt kontakt med folk, der gerne vil i bedre form. Han oplever, at motionister af begge køn ofte knokler for at nå deres mål. Forskellen ligger så i, at målene ofte er af forskellig karakter.

- Mænd bliver motiveret til at yde ekstra, når de kan mærke, at de er tæt på at forbedre deres tid. Det forstærker deres selvtillid, når de barberer nogle sekunder af deres bedste tid. Til gengæld bliver kvinder glade for, når de kan holde til at løbe længere, og når de kan se træningens effekt gennem vægttab. Det fylder ikke nær så meget, at man lige har sat personlig rekord, siger Brian Dåsbjerg.

Motiverer udfordringer dig? Giv dine løbevenner en udfordring HER

Selvom de fleste mænd er konkurrencemennesker, der forsøger at forbedre deres løbetider, så er det ifølge Brian Dåsbjerg stadig et sekundært mål for mange at gå ned i vægt. For når man taber sig, har det som regel også en positiv effekt på den samlede præstation.