1945-2011: Fire af Margit Brandts veninder mindes modedesigneren.

I dag stedes et stil-ikon til hvile til tonerne af de syngende leopardbuksers (Rod Stewart) hæse 1970’er hit ’I am sailing’. I Hellerup Kirke tager nære, kære og en hel modeindustri afsked med den unikke modeskaber Margit Brandt.

Kunstneren, der egenhændigt satte dansk mode på verdenskortet og bragte et pift internationalt format og grandiositet til andedammen. Brandt blev kendt – og elsket – for sin sans for detaljer og en elegant tilgang til tekstilerne.

Hang til dekadence

Men udover designerens åbenlyse talent var hun også kendt for at være en ydmyg og generøs sjæl med hang til dekadence.

Fire af Margits modebevidste veninder fortæller med egne ord, hvad Margit Brandt stod for som menneske og modeskaber.

Veninde: Lotte Freddie

los_lotte freddy_1

Udødeligt design

- Jeg havde masser af Margits tøj! Skjorter, nederdele og råsilke-sæt. Hvilket minder mig om, at man aldrig skal smide sit gamle tøj ud, for det bliver altid moderne igen. Inden Margit og hendes samtidige kom på banen, var der kun stangtøj, der blev syet på fabrikker i Jylland, eller tøj syet hos en skrædder. Margits tøj var for unge, smarte kvinder. Og det var altid elegant, med sans for detaljer. Jeg kan huske, at da Margit og Erik boede ved Svanemøllen, gemte Margit alt sit tøj på loftet. Hundredevis af kjoler hang på rad og række deroppe. Og dét, der er lidt usædvanligt ved Margits tøj, er, at det stadig er top-moderne i dag.

Der var altid fest

- Jeg var gode venner med både Margit og Erik. De var meget trofaste og generøse mennesker, der gav til højre og venstre, og som altid holdt fester. Alt, hvad de foretog sig, var grandiost, der var ikke sparet på noget, hvilket gjorde dem meget udanske. Den dér med at leve livet på det jævne var slet ikke Margit og Erik. Der var altid party, hvor de var, og de kendte gud og hvermand. Jeg kan huske engang, jeg var sammen med dem på La Scala i Saint Tropez, da sad vi sammen med Hollywoodskuespilleren Ryan O’Neil, som de selvfølgelig kendte.

Veninde: Jane Aamund

los_jane aamund_1

Eriks Margit

- Margit var ægte. Og ægte i sin overbærende kærlighed til Erik. Jeg tror, at Erik har mistet mere end sin halvdel nu. Han må være et meget ulykkeligt menneske. For Margit og Erik var ikke bare et ægtepar – de var et firma og hinandens alt. Der var virkelig noget at se op til. Deres dans var ikke nogen dans på roser hele tiden, men de var uadskillelige.

Engel og gadedreng

- Jeg beundrer Margit virkelig meget, for hun var det sødeste og mest beskedne menneske. Jeg husker, at vi engang var til reception sammen på d’Angleterre i 1970erne. Menuen stod på østers, og imens vi sad og slubrede østers, kunne jeg se, at Margit havde fået en dårlig østers. Men i stedet for at gemme den i en serviet i lommen, som vi andre ville have gjort, spyttede hun den tværs gennem lokalet! Margit lignede altid en engel, men lige dér kom gadedrengen op i hende.

Veninde: Anne Fabricius-Bjerre

los_bjerre

Havde et stort vingefang

- Inden jeg blev venner med Margit og Erik, fulgte jeg med i, hvad de foretog sig. De var interessante og havde internationalt format. Som par var de spændende i forhold til alle os andre bonderøve. Senere, da vi blev venner, fandt jeg ud af, hvor generøse og søde de var over for deres venner. De havde et stort vingefang.

Med på noderne

- Jeg købte meget af Margit Brandts tøj. Det var altid elegant, og hun stod for alt, hvad der var nyt og spændende. Man var virkelig med på noderne, når man havde det på. Tøjet var i en fantastisk kvalitet, og nogle af mine kjoler fra Margit havde jeg i årevis. Jeg kan stadig huske den særlige fornemmelse, det var at tage Margits design på. Det var altid en helt speciel følelse.

Veninde: Gun-Britt Håkansson

los_gun britt

Udklip fra Gun-Britts private arkiv.

Altid højt til loftet

- Margit og Erik turde alt det, alle andre ikke turde. Der var altid højt til loftet hos dem. Margit og Erik var de første, der lavede de store, dekadente modeshow herhjemme. Og det var i den forbindelse, at jeg mødte Margit for første gang. Dengang var jeg frisør hos Helmersen, og vi ordnede modellernes hår.

Hun syede min brudekjole

- Lige fra jeg kom til København i 1970, købte jeg tøj hos Margit Brandt. På det tidspunkt, havde man ikke før set nogen som hende. Jeg var vild med hendes enkle og internationale snit. Så da jeg skulle giftes for første gang for 27-28 år siden, ringede jeg lige så forsigtigt til Margit for at høre, om hun ville sy min brudekjole. Jeg var slet ikke i tvivl om, at det var Margit, der skulle lave den, for hun var utrolig! Jeg kan huske, at det virkelig imponerede mig, at hun selv stod og syede kjolen, i stedet for at sende den videre til en syerske. Margit var den største, og samtidig var hun et sødt og meget ydmygt menneske.