At tabe er aldrig sjovt. At tabe med så få point, at man kan lugte sejrens sødme, er total nedtur.

Det måtte solisten Anne Gadegaard sande til lørdagens Grand Prix-finale i Gigantium i Aalborg. Selv om hun blev stemt som nr. 1 af seerne, måtte hun se sig slået af  boybandet Anti Social Media med et mulehår.

Årsagen var, at den fagjury, der består af 15 personer, havde givet hende en delt andenplads med solisten Cecilie Alexandra. Anti Social Media fik omvendt en førsteplads af juryen og en andenplads af seerne. Men  fordi Gadegaard delte point med en anden solist, endte hun samlet set på 98 point - sølle 6 point efter drengene.

MGP2015


»Åh, det var forvirrende og mærkeligt og træls, at den der jury lige fandtes. Det synes jeg faktisk var rigtig rigtig irriterende,« erkender Anne Gadegaard til BT efter den skuffende andenplads.

»Jeg fik tårer i øjnene  da min lillebror kom over og græd og sagde, at jeg var den bedste. Det gjorde jeg. Jeg kan heller ikke sige, om der kommer flere tårer i aften, når alkoholen kommer til at lægge sig lidt,« siger Anne Gadegaard, der blev nr. 1 til Børne-MGP.

Hun er dog for længst blevet voksen og har en plan til at drukne sorgerne.

»Jeg har planer om at drikke mig fuld. Det havde jeg uanset hvad, men lige nu tror jeg, jeg tager et ekstra shot, det vil jeg godt indrømme,« som hun siger.

Se hele tv-klipppet øverst i artiklen.

Husk, at vinderne Anti Social Media kommer ind på bt.dk søndag eftermiddag, hvor de fra kl. 15.30 sidder klar til at chatte med jer.

Anti Social Media jubler på scenen efter sejren i Dansk Melodi Grand Prix i Aalborg.
Anti Social Media jubler på scenen efter sejren i Dansk Melodi Grand Prix i Aalborg. Foto: Henning Bagger
Vis mere