Den dansk-australske sangerinde Anja Nissen har sunget sig ind i hjertet hos en dansk fyr.

Det fortalte hun til BT på den røde løber forud for dette års Melodi Grand Prix, hvor hun som forsvarende vinder skal give trofæet videre til den kommende vinder.

Netop på den røde løber havde hun den omtalte mand, der har vundet hendes hjerte, med.

»Jeg har mødt Daniel, og jeg er meget glad,« siger hun med sit karakteristiske store smil, før hun fortsætter:

»Han er fantastisk, så fantastisk. Så sød. Så jeg er meget lykkelig.«

Udover at fortælle, at fyren er dansk, melder historien - indtil videre - ikke noget om, hvordan de to mødte hinanden.

Anja Nissen ses her på den røde løber med sin danske kæreste, Daniel.
Anja Nissen ses her på den røde løber med sin danske kæreste, Daniel. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Austalskfødte Anja har det seneste år, siden hun vandt det danske Melodi Grand Prix sidste år, boet i Danmark, hvor hendes forældre kommer fra.

Senere på året er planen dog, at hun vil flytte til Los Angeles, fortæller hun.

Dette års Melodi Grand Prix finder sted i Gigantium i Aalborg klokken 20 lørdag aften.

Anja Nissen med sin danske kæreste.
Anja Nissen med sin danske kæreste. Foto: Maria Christine Madsen
Vis mere