Man kan af og til have mistanke om, at det ikke kun er sms'er – men også holdninger – der bliver slettet efter 30 dage i toppolitik.
Se bare på vores statsminister, Mette Frederiksen. Hun er lige nu det bedste eksempel på en politiker, der kan skifte farve som en kamæleon.
Fra makrelmadder til finkultur. Fra 'røde Mette' til 'grønne Mette'.
På Instagram er statsministerens hamskifte mest tydeligt. Her kan man nærstudere, hvordan hun nu læser 'Samtaler om Shakespeare' og går på Folketeatret og ser forestillinger som 'Fra regnormenes liv'.
Man kan ikke afvise, at Mette Frederiksen pludselig har fået en åndelig åbenbaring for finere litteratur og scenekunst. Men mere sandsynligt er, at Socialdemokratiet har igangsat et koordineret imageskift af partiets formand. Fra den antielitære trygheds-Mette til den modige og optimistiske Mette.
Det startede allerede under Socialdemokratiets kongres i september, hvor hegnspælene til mere klima, optimisme og mere internationalt udsyn blev sat.
Hun fortsatte den nye stil i åbningstalen i oktober og i nytårstalen med CO₂-afgifter og udenlandsk arbejdskraft. Noget, som for kort tid siden var fyord i den socialdemokratiske ordbog.
Og i weekenden gik Mette Frederiksen skridtet videre og erklærede sig grøn, før hun er rød.
»Jeg sagde for et par år siden, at jeg er rød, før jeg er grøn. Det passede dengang. Men det gør det ikke længere. Jeg er klar til at lægge forbeholdet væk. Det grønne er ikke længere sekundært,« indledte Mette Frederiksen kronikken.
Mette Frederiksens hamskifte vidner om, at Socialdemokratiet har set kendsgerningerne i øjnene. De er kiksede og umoderne i de større byer.
Derfor rækker S nu ud efter de yngre vælgergrupper omkring de større byer. De vælgere, som gav Socialdemokratiet en øretæve ved kommunalvalget, hvor partiet gik cirka ti procentpoint tilbage i de fire største byer.
Det er vælgere, som tænder på mod frem for frygt, på globalisme frem for nationalisme, på optimisme frem for pessimisme. Og ikke mindst brænder de for drastisk klimahandling nu frem for at beskytte Aalborg Portlands overskud.
Derfor skal Mette Frederiksen være smartere, moderne og mere intellektuel i jagten på nye vælgere frem mod folketingsvalget.
Men troværdigheden i Mette Frederiksens hamskifte er lige så lille som et barns begejstring for et par hjemmestrikkede sokker juleaften.
Én ting er, at man bliver klogere som politiker. Men når man nærmest skifter identitet på ganske få måneder, er det et sørgeligt vidne om, at smarte konsulenttyper har overtaget dansk politik.
Til en afveksling kunne det være rart med toppolitikere, der tør stå ved, hvem de er, uanset hvilke holdninger og hvilket livssyn der er moderne på cafeerne i de store byer.
