14. juni blev en 56-årig mand fra Herning efterlyst.

Han er nu fundet omkommet.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

»Intet tyder på, at der er sket noget kriminelt,« oplyser de.

I forlængelse heraf takker de dem, der hjalp med at lede.

Den 56-årige mand var omkring middag gået fra Nis Petersens Vej.

Ved efterlysningen oplyste politiet, at manden var gået derfra i nedtrykt sindstilstand.

Det tidligere delte billede og signalement er fjernet fra artiklen.