Det er unge af anden etnisk herkomst, som begår langt, langt størstedelen af de ubehageligt mange gaderøverier, som Helsingør oplever. Det skriver Helsingør Dagblad torsdag. Alene siden nytår er der blevet begået 19 gaderøverier af unge under 16 år. Politiet i Helsingør fastslår nu for første gang offentligt, at gerningsmændene til disse røverier skal findes i indvandrerkredse.

Helsingør-borgmester Per Tærsbøl lover at tage sagen op for at se, hvad kommunen kan gøre for at løse problemet. - Det er i kammeratskabsgrupperinger hos unge, ofte meget unge, i indvandrermiljøerne, man finder disse gaderøvere.

Det er påfaldende få af de involverede, som ikke er af anden etnisk herkomst... Hvorfor er der så mange af anden etnisk herkomst involveret og så få, som ikke har anden etnisk herkomst?

Det spørgsmål er en af de talrige indikationer på, at der må sættes ind på at løse dette problem, siger efterforskningsleder Anders Kusk fra Nordsjællands Politi.

Til Helsingør Dagblad beskriver Helsingørs konservative borgmester Per Tærsbøl oplysningerne fra efterforskningslederen som markante og alarmerende.

Politikeren lover derfor nu, at Helsingør Kommune vil tage fat på problemstillingen. - Det er tankevækkende, at det er børn af anden etnisk herkomst, som står bag disse ting.

Derfor vil jeg nu tage kontakt med vores SSPK-leder for at høre for, at hvad vi skal gøre for at løse problemerne. Er det forældrene, vi skal have fat i?

Desuden vil jeg naturligvis rejse sagen politisk i Helsingør og tage den op i Kredsrådet, hvor borgmestrene i politikredsen mødes med politiets ledelse, erklærer Per Tærsbøl.

Helsingør Dagblad har i talrige artikler beskrevet de mange gaderøverier, som blandt andet i december og januar og nu igen i de seneste uger har fundet sted i kommunen.

Politiet er ikke i tvivl om, at gerningsmændene til de nye røverier også skal findes i indvandrermiljøet, akkurat som gerningsmændene til røverierne i december-januar.

- Vi har dårligt nok fået afleveret de sidste sagskomplekser om røverierne omkring årsskiftet, og de sidste af cirka 10 gerningsmænd er dårligt nok kommet ud af varetægtsfængsling for at få en dom, før vi nu kan se, at der bliver begået andre gaderøverier af andre gerningsmænd.

Når vi slår den ene gruppe ned, blomstrer en anden op. Den slags gruppedannelser har der været i de seneste tre-fire år, hvor der, hver gang vi stort set har fået has på en gruppering, dukker en ny op, fortæller Anders Kusk.

Efterforskningslederen i straffelovssektionen vurderer, at ideen til mange af røverierne opstår nærmest spontant - måske et tegn på »en livsstil«, på at man skal vise sig.

- Disse unge render rundt på gader og stræder og har nok sådan en underforstået lyst til og accept af, at man laver et røveri. Og ved førstgivne lejlighed, hvor man kommer forbi et nemt offer, er der nogle stykker, som tager initiativet.

Når de mest initiativrige har været i front et par gange, føler de andre, at det er deres tur. Det er lidt som om, det er blevet en livsstil for dem, hvis man kan sige det sådan. Det betyder også noget, at man kan vise sig for de andre, vise at man tør at gøre det, de ældre gør, forklarer Anders Kusk.