Mandag morgen er der sket et færdselsuheld på Vigerslev Allé.

Nærmere bestemt mellem Gammel Køge Landevej og Ramsingsvej.

Det drejer sig om to biler, der er kørt ind i hinanden, hvorefter den ene bil er fortsat ind i et træ.

Det oplyser vagtchefen ved Københavns Politi, Thomas Hjermind, til B.T.

»Den ene part er sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand. Han er anholdt og skal nu have taget blodprøver,« siger han og fastslår, at det i sidste ende er blodprøverne, der er afgørende.

Begge førere var mænd, der kørte alene. De er fra henholdsvis 1984 og 1986.

De er begge kørt til tjek på hospitalet, men der er ingen meldinger om alvorlig personskade.

Uheldet spærrede tidligere Vigerslev Allé i begge retninger.

Men nu er vejen atter farbar. Det oplyser vagtchefen.

»Vi er nu ved at klarlægge, hvad der er sket, og laver i den forbindelse tekniske undersøgelser,« siger Thomas Hjermind.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere