Talsmanden for "Climate Justice Action" sigtes for at koordinere dagens forsøg på at trænge ind i Bella Centeret og dommervagten har opretholdt hans anholdelse i tre døgn.
Den tyske top-aktivist Tadzio Müller, 33, som politiet anholdt efter et pressemøde i Bella Center i går, fik i dag sin anholdelse opretholdt i tre døgn i Københavns dommervagt. Dét betyder, at han ikke kommer på fri fod før klimatopmødet er slut.
Anklageren Jakob Buch-Jepsen slyngede en stribe straffelovsparagraffer i hovedet på talsmanden fra aktionsgruppen "Climate Justice Action", som står bag dagens forsøg på at trænge ind i Bella Centeret.
Tadzio Müller, der er ph.d. studerende i statskundskab, sigtes for forsøg på vold mod politiet, grov forstyrrelse af den offentlige orden, tilskyndelse til en forbrydelse, forsøg på at trænge ind på fremmed grund og hærværk.
Top-aktivisten nægter sig skyldig og hans forsvarer, advokat Merethe Stagetorn forsøgte forgæves at få retsmødet holdt for åbne døre, så offentligheden kunne få et indblik i politiets beviser.
Merethe Stagetorn protesterede mod lukkede døre med henvisning til, at der kun var tale om en politisk manifestation på venstrefløjen. Også pressefolkene protesterede forgæves mod dørlukningen.
Tynde beviser ?
De lukkede døre gør, at politiets beviser er hemmelige - men når dommer Lisbeth Christensen kun gik med til at opretholde anholdelsen i tre døgn, den korteste frist for varetægtsfængsling, har anklageren næppe været i stand til at præsentere tunge beviser i retten. Retsmødet varede næsten to timer.
Ifølge sigtelsen har Tadzio Müller, der i går blev anholdt af tre civile betjente i Bella Centeret, siden oktober planlagt aktionen mod klima-topmødet. Det er sket sammen med flere andre, mener politiet, blandt dem en 34-årig australsk kvinde, der i forgårs blev varetægtsfængslet, sigtet for at planlægge uroligheder.
Også en amerikansk mand, 47, der er født i Rusland er anholdt, sigtet som en af bagmændene til planlagt uro. Han fremstilles også i dommervagten i dag med krav om varetægtsfængsling. Konkret sigtes den 47-årige for at opfordre til vold mod politiet ved at trænge igennem politiets kæder ved Bella Centeret.
Politiet: planlagde vold og hærværk
Ifølge anklager Jakob Buch-Jepsen har aktivisterne planlagt "flere aktioner" med formålet at trænge igennem politiets afspærringer og ind i selve Bella Centeret med det formål, at øve grov forstyrrelse af den offentlige orden, vold eller trusler mod politiet samt omfattende hærværk i form af ødelæggelse af hegnet omkring Bella Centeret, knusning af ruder og lignende.
På pressemødet i Bella Centeret tirsdag sagde Tadzio Müller, at planen var at trænge ind på centrets område og aktivisterne ville ikke lade sig stoppe af hegn eller fysiske barrierer.
- Folk er nødt til at bryde reglerne, sagde tyskeren og udtalte samtidigt, at demonstrationen skulle være ikke-voldelig.
Top-aktivist sat bag tremmer i tre døgn

kilkaya stream group placeholder

shoppingtips med reklamelinks
Bliver flået
væk lige nu
Bliver flået
væk lige nu
Bliver flået
væk lige nu
falder over hele linjen
'Vi er hårdt
pressede'
'Vi er hårdt
pressede'
'Vi er hårdt
pressede'