Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En 16-årig dreng blev mandag aften stukket ned på Amagerbrogade i København. Hans 17-årig ven blev slået med kølle, oplyser politiet.

En mand er her til aften blevet stukket ned på Amagerbrogade i København ud for nummer 52, oplyser Københavns Politi.

- Han er blevet stukket i benet, og en anden mand som han fulgtes med, har fået et slag i hovedet med en kølle eller en jernstang, siger den central efterforskningsleder ved Københavns Politi Jan Høier Mogensen til bt.dk.

Begge ofrer er blevet kørt til Rigshospitalet, men er umiddelbart uden for livsfare. Personen, der blev stukket med en kniv er 16 år, mens det andet offer er fyldt 17.

- De var ved bevidsthed og kunne tale med betjentene, da de kom derud. Så vi tror ikke, de er i livsfare eller noget, siger han.

Et øjenvidne fortæller, at to grupper af unge mænd kom op at toppes, og at nogle af dem stak af ned ad sidegaderne, da politiets blå blink dukkede op.

Ifølge Jan Høier Mogensen kom de to mænd gående hen ad Amagerbrogade muligvis i følgeskab med andre, da to biler pludselig stoppede ud for de to mænd.

- En fem-seks mænd sprang ud af bilerne med køller og knive og overfaldt de to. De flygtede også i de to biler igen.

Politiet vil endnu ikke kommentere, om overfaldet er en del af bandekonflikten. Mandag aften sagde politiet, at ofrene gerne ville tale med politiet, hvilket normalt ikke ses ved bandemedlemmer. Men tirsdag morgen oplyser politiet til bt.dk, at de senere på dagen skal afhøre ofrene, og de vil ikke kommentere, om drengene har udtalt sig om hændelsesforløbet.
 

Andre læser også