Den 54-årige dansker, der nu sidder fængslet i Filippinerne – sigtet for misbrug af to små piger – var et kendt navn blandt danskere, der bor i det asiatiske land.

Flere har hørt historier om hans pædofile baggrund, inden han tirsdag blev anholdt.

»Vi har snakket om ham i lang tid. Han er ofte set med piger helt ned til 10 år gamle, og en af mine venner klappede ham et par på hovedet, da han mødte ham i selskab med to mindreårige piger, som han formentlig har ”købt” af deres forældre for at kunne bruge seksuelt,« siger Lars Holst, som bor og arbejder i samme by som den sigtede dansker.

BT har talt med flere danskere om sagen. De glæder sig over anholdelsen af den 54-årige dansker, der forventes at blive stillet for retten efter weekenden. Han er sigtet for forbrydelser, der ved dom kan fængsel i op til 40 år.

»Det har han fortjent. Jeg har hørt, at han skulle have fået en dom for den samme slags misbrug i Danmark og mere eller mindre skulle være flygtet hertil for cirka fire år siden, hvor han så kunne fortætte med at få stillet sine perverse lyster. Det er der heldigvis sat en stopper for nu.«