Medier over hele verden kører historier om branden i KB Hallen - og den aflyste sexmesse.

Den voldsomme brand i den fredede KB Hal på Frederiksberg bliver fulgt af medier over hele verden. Såvel nordiske som tyske og amerikanske avis-hjemmesider bringer fyldige beretninger om tragedien, der ikke mindst vækker interesse, fordi den også fører til, at en planlagt sex-messe må aflyses.

"Brann stopper sexmesse i København", lyder overskriften på norske VG Netts hjemmeside, som også byder på videooptagelser af branden og spekulerer i, at det kan være nogle halogenlamper, der kan have udløst branden.

KB Hallen oprydning efter branden1

Strip fra KB-hallen i København efter pornografiens frigivelse i Danmark 1969.

Svenske Expressen konstaterer ligeledes, at "det blev ingen sexmässe i den anrika KB-Hallen i västra Köpenhamn", og også på Washington Posts hjemmeside, hvor man bringer et AP-telegram, er det den aflyste sex-messe, der er i fokus i overskriften: "Fire destroys iconic 73-year-old sports arena in Copenhagen hours before sex fair".

Det noteres dog også, at hallen har været brugt til med lødige formål så som tennis-opvisningskampe med Björn Borg og John McEnroe og koncerter med Louis Armstrong, Beatles og Rolling Stones.

Fakta: