Lige siden Kamala Harris tabte præsidentvalget til Donald Trump i november sidste år, har det demokratiske parti været et gigantisk rod.
Det seneste eksempel fik vi tirsdag, hvor en socialist vandt kampen om at blive partiets kandidat til borgmesterposten i New York. Ren nedsmeltning i partiet, lyder det.
De færreste har nok hørt om Zohran Mamdani.
Men tirsdag vandt han opløbet om at blive demokraternes kandidat til den prestigefulde post som borgmester i New York City over Andrew Cuomo, den tidligere og skandaleramte guvernør i delstaten af samme navn som storbyen.
Det har på det nærmest udløst en regulær nedsmeltning blandt partiets establishment, skriver medier som blandt andet Axios.
Mamdani er nemlig at finde på den yderste venstrefløj i partiet. Han beskrives som progressiv, socialist og er blevet beskyldt for at være imod staten Israels eksistens.
Det har været svært at finde ret mange store navne blandt demokraterne, som har været villige til at støtte op om Mamdani. Både før og efter valget.
Samtidig har republikanerne nærmest svælget i valget af den 33-årige muslim.
Selv Donald Trump har meldt sig på banen og kommenteret valget af Mamdani, som han kalder for en '100 procent kommunistisk galning' i et opslag på Truth Social.
Om man kan lide Mamdani og new yorkernes valg af ham, må være op til den enkelte – og mange i New York synes åbenlyst, at han er et friskt pust i et parti, som føles gammelt og ude af trit med sine vælgere.
Men Mamdani er et fint bevis på, at det demokratiske parti er i gang med en identitetskrise.
»Demokraterne tabte valgene i 2024. Og normalt, når man taber et valg, så sætter man sig ned og kigger på situationen og evaluerer,« siger Anders Agner, chefredaktør ved Kongressen.com.
»Problemet er bare, at demokraterne ikke er enige. De var enige om Joe Biden, men hvad gør man så derfra?« siger han videre.
Det første punkt, hvor demokraterne – der favner alt fra Bernie Sanders på venstrefløjen til Joe Manchin, der nærmest anses for at være konservativ – skal blive enige, handler slet og ret om, hvilken retning partiet skal i.
»Partiet skal bygges op om et projekt,« siger Anders Agner.
»Hvis de ikke har et fælles projekt, så bliver det hele markant vanskeligere. Men de er på ingen måde der, hvor de nærmer sig et projekt,« uddyber han.
For at vinde kommende valg skal det projekt været et, som amerikanere i alle lag og landsdele skal kunne se sig selv i. Ikke mindst dem på midten, og lige til højre for den.
Og her understreger valget af Mamdani netop Anders Agners pointe, som han kom med til B.T., inden resultatet i New York lå klart.
Eller som Axios skriver det:
»Andre demokrater ser Mamdani som politisk gift for et parti, hvis nationale succes afhænger af dets evne til at tiltrække stemmer i mindre progressive steder på landsplan.«
