Den savnede personer efter silo-ulykken i Flemløse er fortsat ikke fundet.
Og derfor fortsætter redningsarbejdet med at grave ham fri fredag morgen, skriver TV 2 Fyn.
Mediet kan desuden berette, at arbejdet med at fjerne det nedstyrtede beton foregår ekstremt forsigtigt - og at der bliver brugt samme redskaber, som også blev brugt i forbindelse med branden på Børsen i april.
Fyns Politi har meldt ud, at målet med indsatsen er at redde liv.
Personen, som ligger begravet i det nedstyrtede beton, kan nemlig stadig være i live, lød det fra politiet torsdag.
B.T. har fredag morgen forgæves forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi.
Ulykken i Flemløse skete tirsdag aften, hvor en silo styrtede sammen.
To personer mistede livet, seks er kommet til skade – og en savnes.