Kæresten til den 24-årige politikvinde, der er sigtet i en omfattende narkosag, har et firma med en Bandidos-relateret rocker.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Der er tale om et holdingselskab, der på papiret er et investeringsfirma, og som er registreret på politikvindens kærestes adresse i Dragør på Amager.

Den 24-årige politikvinde blev onsdag anholdt på den sjællandske politistation, hvor hun arbejder, sigtet for at have været medvirkende til salg af en ukendt mængde narkotika i København, samt ulovligt at have opnået del i udbyttet fra narkohandlen, altså penge. Anklageren så dog ved grundlovsforhøret torsdag ingen grund til at holde hende fængslet, og hun blev løsladt, men er stadig sigtet.

Den 30-årige kæreste er sigtet i sagen om narkohandel og -besiddelse for over en halv million kroner sammen med en 31-årig makker. Han står også registreret i holdingselskabet.

Rockeren er den 30-årige Mikkel Gyrst-Longsig Fryd Petersen, som i november blev idømt to år og seks måneders fængsel for meddelagtighed i et skyderi mod bandemedlemmer fra Black Cobras-miljøet ved en McDonald’s i Brøndby i maj.

Sammen med to rockere mødtes han i Bandidos’ klubhus i Hvidovre, hvorefter de tog ud til gerningsstedet og skød efter deres modstandere.

Mikkel Gyrst-Longsig Fryd Petersen spillede den rolle i skyderiet, at han skulle give signal til, hvornår hans 26-årige makker Kenneth Bech skulle affyre skuddene. Bech affyrede i alt 15 skud og blev i november idømt tre år og seks måneders fængsel, mens den sidste makker, der agerede chauffør, blev idømt to års fængsel.

Ingen kom til skade i skyderiet, og alle tre rockere nægtede sig skyldige og ankede dommen på stedet.

I narkosagen er også politikvindens kærestes 65-årige far sigtet i narkosagen for besiddelse af narkotika, tilsyneladende fordi de to mænd ifølge politiet opbevarede narkoen i hans kolonihavehus. Den 31-årige makkers 32-årige kæreste er sigtet på lige fod med politikvinden. Både den 65-årige og den 32-årige kæreste blev ligesom politikvinden løsladt i går, men er stadig sigtede.

De to mænd er sigtede for besiddelse af 546 gram hvid heroin, 363 gram hash og 72 gram kokain med henblik på videresalg samt for salg af hvid heroin gentagende gange i december.

De to mænd blev varetægtsfængslet i 20 dage.