____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Midt - og Vestsjællands Politi har ikke modtaget nye henvendelser om den voldsomme voldtægt af en 19-årig kvinde lørdag morgen i Kalundborg.

- Det kan godt undre os, at der ikke er kommet flere henvendelser i sagen, når den nu har været i pressen, siger vagtchef hos Midt - og Vestsjællands Politi til bt.dk søndag aften.



Men i løbet af søndagen kom der altså ikke nogen nye henvendelser i sagen.

Den 19-årige kvinde har fortalt, hvordan hun omkring klokken fem lørdag morgen blev overfaldet af fem mænd nær værtshuset Høvlen.

Mændene trak hende med om på en parkeringsplads bag biografen i Kalundborg, hvor fire af mændene holdt hende fast, mens en femte begik fuldbyrdet voldtægt mod hende.



- Det er godt nok tidligt på morgenen, men det er sommer, og der er mange, der har været i byen, så det undrer os, at der ikke er kommet nye henvendelser i dag, siger vagtchefen.

Mandag morgen vil politiet begynde at undersøge de henvendelser, der kom ind i løbet af lørdagen, men man kan altså fortsat henvende sig til politiet.

Den 19-årige har fortalt, at der var tale om fire mørke mænd og en mand, der var lys i huden, så politiet hører også gerne fra folk, der kan have set gruppen i løbet af natten til lørdag.