En flugtbilist kørte ud fra ubetinget vigepligt og blev derfor ramt af en personbil.

»Jeg kan sige så meget som, at manden, der sad i bilen på billedet, er uskadt, og det er meget heldigt, at der ikke er sket ham noget,« siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, til B.T.

Føreren af bilen, der ramte ham der kørte ud på trods af ubetinget vigepligt, kørte på en motortrafikvej og ramte derfor flugtbilisten i forholdsvis høj fart.

Nu efterlyser Syd- og Sønderjyllands Politi bilisten, som flygtede fra uheldetsstedet på Tjæreborgvej ved Esbjerg ad Vestre Strandvej mod Tjæreborg.

Flugtbilen er en sølvgrå stationcar med skader på højre side af bilen ved bagskærmen.

Desuden er højre baghjul formentlig punkteret, ud fra hvad politiet allerede nu kan se fra uheldsstedet.

»Flugtbilisten fortsatte med det samme, og jeg tror, der er tale om en lokal,« siger vagtchefen.

Ved du noget eller ser du bilen, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4.