Manden på dette billede er mistænkt for mindst fem tilfælde af dankort og pinkode-tyveri


Billedet ovenfor er taget den 10. maj i Danske Bank i Ringsted, hvor manden ifølge politiet havde held med sit forehavende. Siden er han slået til yderligere mindst fire gange, mener ordensmagten.

Det seneste forhold er begået i sidste uge i Ringsted.

Han beskrives som mand, nationalitet ukendt (dansk/nordeuropæisk udseende), alm. af bygning, ca. 30-35 år, bærer briller.

Lokalpolitiet i Ringsted hører meget gerne fra vidner, der kan genkende gerningsmanden. Ring til politiet på tlf. 114.