Sydøstjyllands Politi leder efter den 30-årige kvinde Nadia Jensen fra Vejle.

Nadia Jensen blev sidst set i Vejle natten til torsdag omkring midnat.

Her blev hun set forlade et hus på Mejsestien i byen, skriver politiet.

Sydøstjyllands Politi har ledt i og omkring Vejle, men uden held.

Politiet beskriver hende som:

170 cm høj, med mørkt langt hår og med modermærker under begge kinder

Hun blev sidst set iført formentlig joggingbukser i ukendt farve, lyserød sommerjakke og brune støvler.

Hvis du ser Nadia Jensen, opfordrer politiet til at ringe på 114.