Midt- og Vestjyllands politi var tirsdag aften ude og efterlyse en 86-årig kvinde.

Tidligt onsdag morgen oplyste vafgtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi, at kvinden fortsat var savnet. Klokken 8.12 skriver politikredsen dog på Twitter, at kvinden er fundet.

»Den 86-årige kvinde, vi har haft efterlyst, er hjemme i god behold,« lyder det.

Kvinden blev meldt savnet, efter hun tirsdag efternuddag stod på en Flixbus ved DGI-byen i København med kurs med Jylland. Da bussen klokken 18.45 ankom til Viborg busstation, hvor den 86-årige kvinde skulle stå af, var hun dog ikke med bussen.

Undervejs standsede bussen kun i Odense og Silkeborg, og den blev efterfølgende gennemgået af chaufføren, som har sikrede sig, at hun ikke var i bussen.

Det var kvindens familie, som meldte hende savnet.