Klamt! Det være ordet, der dækker over det besøg, som en kvinde blev udsat for hos sin læge tidligere på året.

En kvinde var i maj til konsultation hos sin mandlige læge i Grenaa, men i stedet måtte hun gå fortumlet og forvirret ud fra klinikken, da lægen undervejs havde slikket hende i begge ører og befamlet hendes bryst.

Det meldte hun efterfølgende til politiet, og onsdag tilstod lægen den halvperverse blufærdighedskrænkelse. Ørelægen blev idømt 40 dages ubetinget fængsel af retten i Randers, og derudover skal han betale sagens omkostninger. Det skriver TV2 Østjylland, der ligeledes beretter, at manden er dømt for at have begået lignende krænkelse tilbage i 2010.

Den lidt for øreglade læge blev ydermere idømt en bøde for tort og svie samt frakendt retten til at behandle kvinder og børn de næste to år.

Han og hans advokat har udbedt sig betænkningstid i forhold til at anke straffen.