Cirka 30-35 personer mødtes fredag sidst på aftenen for at dele sorgen, efter en 21-årig mand samme aften døde af sine kvæstelser.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den unge mand blev torsdag aften overfaldet af 8-10 ukendte gerningsmænd, som tævede ham. Siden overfaldet har den 21-årige ligget i respirator, men fredag ved omkring klokken halv ni kunne den unge mand ikke mere, og familien måtte tage afsked med ham, oplyser kilder over for bt.dk.

Senere på aftenen stimlede nære, bekendte og nysgerrige sammen i starten af Kong Georgs Vej, hvor den 21-årige var blevet overfaldet, oplyser B.T.'s reporter på stedet.

Også naboer fra de omkringliggende blokke fulgte med i sceneriet.

LÆS OGSÅ: 

Blandt de fremmødte var der mange unge mænd, men også børn, midaldrende kvinder og voksne mænd var dukket op. Folk tændte stearinlys på jorden, og rundt om lysene stod personer i små grupper og snakkede. Der var lagt et farvelbrev til den 21-årig ved lysene.

To unge mænd, som kendte den 21-årige, var meget berørt af hændelsen. Over for bt.dk fortalte de således om deres oplevelse:

De to fik fredag morgen at vide, at den 21-årige var blevet overfaldet, og de besøgte ham på hospitalet. Her gik det op for dem, hvor alvorligt overfaldet havde været.

LÆS OGSÅ: 

- Da jeg så ham ude på hospitalet, vidste jeg, at det var slut. Det var bare en maskine, som holdt ham i gang, siger Cemil, som ikke ønsker sit fulde navn frem.- Vi troede ikke på det, for han er sådan en type, som ikke skabte problemer, men som løste dem. Alle kendte den 21-årige i 'Stjernen', som kvarteret hedder, siger Celim.

- Det er som at miste en bror, for jeg har kendt ham hele mit liv, siger Celims ven, som foretrækker at være helt anonym.