En ung kvinde, kendt fra tv-serien "De unge mødre", fik tirsdag en besked, der med ét vender op og ned på hendes liv.

Kvinden har siddet varetægtsfængslet i mere end et halvt år, sigtet for at påføre sin spæde baby varige skader ved ruskevold, men mandag valgte anklagemyndigheden at droppe sagen. Anklagemyndigheden mener ikke, at bevis-materialet er godt nok til at få kvinden dømt ved en retssag. Derfor opgives sagen, oplyser kvindens advokat, Casper Andreasen, til bt.dk. - Jeg har i dag holdt et møde med min klient, der oplyser, at hun er glad og lettet over, at hun nu er renset for mistanken for et forhold, hun ikke har begået. Hun har gennemlevet ethvert menneskes værste mareridt - at blive anklaget for noget, hun ikke har gjort - med den konsekvens, at hendes børn er blevet taget fra hende, oplyste den unge mors advokat, Casper Andreasen, tirsdag. LÆS OGSÅ:

Den unge mor, der var et kendt ansigt  i tv's "De unge mødre", blev i al hemmelighed anholdt 28. juni 2010, sigtet for forsøg på manddrab. Ved det lukkede grundlovsforhør dagen efter blev sigtelsen ændret til vold af grov karakter. Sagen er under hele forløbet blevet ført for lukkede døre, men ifølge bt.dks oplysninger blev myndighederne opmærksomme på den unge mor, da hendes lille baby blev syg og indlagt med hjerneskader. Lægerne vurderede, at skaderne stammede fra ruskevold, det såkaldte "shaken baby syndrome". Det forekommer, hvis et barn er blevet så voldsomt rystet, at det har fået revet flere, små blodårer over omkring hovedet. LÆS OGSÅ:

Under hele forløbet har den unge mor nægtet at have skadet sit barn. Det hjalp intet. Fra fængslet kunne hun se sit familieliv smuldre og sine to børn blive anbragt i pleje. Efter et halvt års varetægtsfængsling blev hun 7. januar 2011 løsladt og kunne da begynde at genoptage et begrænset samvær med sine børn. Og nu - efter et år på fri fod - renses hun for alle anklager. - Sagen har været forelagt for Retslægerådet, og det er min opfattelse, at det er indholdet af den erklæring Retslægerådet er kommet med, der er den direkte årsag til, at anklagemyndigheden har meddelt min klient en påtale-opgivelse, oplyser advokat Casper Andreasen. Han oplyser desuden, at den unge mor nu vil søge erstatning for uberettiget varetægtsfængsling. Følges de normaler takster, kan hun gøre krav på 140.000 kr, men der vil blive krævet "et væsentligt større beløb."

- Min klient har et meget stort ønske om at få ro omkring sit liv og blive genforenet med sine børn, siger Casper Andreasen.

Hvad mener du?

Deltag i debatten under artiklen