Mandag aften var en lille skare af Martin Svejgaard Helbos venner og familie samlet på Skt. Hans Torv for at mindes og tage afsked med den 28-årige mand, der forsvandt efter en bytur i København natten til 13. april i år. I går fandt man liget af Martin i vandet tæt ved Islands Brygge.

martin skt hans torv

Bl.a. har Martins mor, far og bror skrevet et afskedsbrev med deres elskede søn. Brevet er placeret mellem andre breve og lys, der er blevet tændt til mindre om Martin. I moderens, faderes og broderens brev står der:

- Kære Martin. Hvil i fred. Livet er uretfærdigt og til tider er det svært at forstå, hvad der er meningen med det som sker. Vi savner dig og dit glade smil og væsen. Du vil altid være i vores tanker og hjerter. Vi ses i himlen. Tusinde kys. Mor, far og Steffen

En veninde er mere kortfattet i det:

- Tak for dig og alt det, du har givet, skriver Kate

Ud over mandagens mindehøjtidelighed har masser af danskere tilkendegivet deres kondolencer på Facebook. Gruppen R.I.P Martin Svejgaard Helbo, der blev oprettet i går, har således allerede over 20.000 medlemmer. Både folk, der har kendt Martin, men også folk, der er blevet ramt af den 28-årige københavners triste skæbne.

martin skt hans torv

Bl.a. skriver Camilla Larsen:

- Åh, hvor er det trist at det skulle være din, Martins, skæbne. Selvom jeg ingen relation havde til dig, gør det som medmenneske ondt når sådan et ungt menneske med hele livet foran, skal lide sådan en skæbne. Hvil i fred. Må du pryde himlen med liv og glæde.