En mand er afgået ved døden tirsdag på en transformatorstation. Det bekræfter Fyns Politi.

»Klokken 11.29 fik vi en anmeldelse om en livløs mand, der lå ved en transformatorstation i Kværndrup. Da vi kom frem til stedet, blev manden straks erklæret død af en læge,« skriver Fyns Politi på Twitter.

Sagen efterforskes foreløbig som en tragisk ulykke.

Redningspersonale kan ses på stedet, men politiet oplyser, at de på nuværende tidspunkt ikke har mere, de kan dele med offentligheden.

Det vides endnu ikke, hvad manden er død af, eller om de pårørende er underrettet.

B.T. har uden held forsøgt at kontakte Fyns Politi.

Opdateres …